Der er gået ild i 20 ton korn i en silo hos Vestjyllands Andel.
Tirsdag ved middagstid er 20 brandfolk blevet sendt ud til Vestjyllands Andel i Kølkær sydøst for Herning.
Her er der gået ild i en silo, der indeholder 20 ton korn.
Det fortæller indsatsleder Henrik Dam Sørensen fra Brand & Redning Midtvest til Tvmidtvest.
Siloen nu skal tømmes for korn, så brandvæsnet kan få kontrol med ilden.
Brandvæsnet blev tilkaldt til grovvarens afdeling i Kølkær klokken 11:20.
Der er ingen meldinger om personskade, og det er endnu uvist, hvordan branden er opstået.
/kold