Den kombinerede aftopper og optager fra 1990 er en speciel maskine. Den tager roerne fra tre rækker op og lægger dem i en streng. Men den børster også det første jord af. Egentlig er den måske nok beregnet på frontmontering, men Ole synes de 2,5 ton er lige lovlig meget at hænge i frontliften. Så han bakker - nogle gange en hel dag, hvilket godt kan gøre ham lidt stiv i nakken. Til gengæld har han utroligt godt udsyn over maskinen.»Hvis jeg ikke var blevet landmand, var jeg blevet smed«.
Ole Hansen fra Varde kan noget med maskiner. Gamle maskiner kan det tilføjes.
Siden 2010 år har han fodret køerne med roer, og maskinerne, han bruger, er fra slutningen af 80’erne og begyndelsen af 90’erne. Undtagen den traktor, som han købte som ny i 2000.
Snitteren til roerne er en nøglemaskine. Den snitter roerne i meget små stykker og er hjemmebygget af dele fra en snitter og en Herborg ryster.
Det er lige præcis den maskine, der sikrer, at køerne ikke sorterer i foderet, fordi roestykkerne bliver så små, at det helt enkelt ikke kan lade sig gøre.
Så fint er roerne snittet, før de kommer i foderblanderen. Fuldfoderblanderen findeler dem endnu mere, og dermed er det både svært og uinteressant for køerne at sortere i foderet. For der er jo roer i det hele. Roerne er både god energi og med til at fremme ædelysten.
En pæn roe fra et stykke forager. Roen er glat, og det gør sit til, at der ikke kommer så meget jord med op. Desuden er den lette jord ved Varde et plus, fordi den ikke hænger ved.
Roesnitteren er hjemmelavet af Ole Hansen selv. Den kører med omkring 2.000 omdrejninger i minuttet. Det var lidt en kunst i samarbejde med elektrikeren at tilpasse omdrejningstallet.
Så glat roe som muligt
Den sammebyggede optager og aftopper fra 1990 tager tre rækker roer op og lægger dem i en streng.
Allerede der er meget jord sorteret fra. Endnu mere sorteres fra i optageren, og det sidste pudses af med børster i den gamle Herborg.
Roe-sorterne skifter hele tiden. Målet er så glat en roe som muligt. Med en samlet investering på omkring
150.000 kroner - højest - er Ole Hansen ved Varde i stand til lave alt arbejde med de roer, som han har fodret sine køer med de seneste otte år.
Den bugserede Thyregod står i omrking 30.000 kroner. Det var for dyrt at købe én på Lolland på grund af transporten, så denne er fundet på en jysk maskinstation.
De første roer blev taget op midt i september og skal lægges i kule. De er pænt store, men er også blevet vandet tre gange i sæsonen. Disse roer er tilmed fra forageren.
Thyregod-optageren er fra 1990, og den kombinerede aftopper og optager er fra 1989. Men de virker, og man kan stadig købe reservedele.
Afsøger markedet og finder de gode tilbud
Brugte - nogle gange meget brugte - maskiner er en væsentlig del af forklaringen. Og så er han en god hjemmebygger.
Både snitter og roesåmaskinen, der kan placere gødningen, er hjemmelavede. Resten er hjemme-repareret. Det er selvfølgelig med til at holde omkostningerne nede. at Ole Hansen selv er så dygtig en tekniker.
Hvem ville ellers binde an med selv at bygge en såmaskine sammen, der placere gødningen?
Om det kan betale sig selv at så, er måske et spørgsmål. Men den placerede gødning betyder mindre ukrudtstryk på den tid af året, hvor det er vigtigt.
Men mange af de gamle maskiner har der faktisk ikke været så mange reparationer på. Roeoptageren fra 1990 har for eksempel bare kørt efter et hårdt liv på en maskinstation.
En ny renser, der kan læsse roerne op i en højere vogn end den gamle, står i 4.000 kroner.
»Jeg kunne godt se, at båndet var slidt, men håbede, at det ville holde«, siger Ole Hansen.
Det gjorde det ikke, og et nyt viste sig at koste en hele del over 30.000 kroner i Danmark. Han fandt et billigere i Polen, og det er sådan, han gør: Afsøger markedet og finder de gode tilbud.
Roeoptageren fandt han for eksempel på Facebook, da han var på vej hjem fra Lolland, hvor han havde set på en anden. Men transporten var dyrere end købsprisen. Så den blev opgivet. Og så var det altså bare heldigt, at han havde tid at kigge i telefonen på hjemvejen.
»Far holdt op med roer, fordi han syntes, det var bøvlet. Men i dag synes jeg ikke vi hruger meget tid på det, og køerne er glade for foderet og landmanden for udbyttet«, siger Ole Hansen.
Netop fordi roerne er taget op, når den gamle Thyregod samler dem op, bliver der slidt mindre på det hjul, der tager roerne op, fordi det ikke skal i jorden.
Renseren her har kostet beskedne 4.000 kroner. Men så sprang båndet. Et nyt er skaffet i Polen til 25.000 kroner. Men det er dyrere herhjemme.
Når man er i gang, kan man lige så godt blive ved. Så Ole Hansen har også bygget sin egen roesåmaskine, der kan placere gødning i forbindelse med såningen. Også den står i omkring 30.000 kroner og nogle dages arbejde. Alt sammen er det lavet med brugte dele.
Relaterede artikler
Kommentarer