Af Jacob Neimann, 20 år, forhåbentligt færdig som EUX-landmand sommeren 2023
Danske landbrugere er typisk udstyret med et fornuftigt borgerligt liberal syn på verden. For mange er det kommet med modermælken ind. Pengene skal tjenes, før de kan bruges, og med flid, hårdt arbejde, og en smule købmandskab kommer man længst. Det liberale livssyn dækker over mange rigtigt fornuftige værdier; at tage ansvar, frivilligt at engagerer sig, og generelt arbejde for, at man ikke lægger hinanden til last, alle ting der er værdifulde i et samfund som det danske. Gennemsnitsalderen for den danske selvstændige landbruger, er fremskredet til noget der mest af alt minder om pensionsalderen, dette kombineret med fuld tro på det frie marked, skaber nogle problemer, der vil få vidt rækkende konsekvenser! Mange landbrug skal den kommende årrække skifte ejerhænder, og her vil det indlejrede liberale livssyn udfordre mulighederne for fremtidens landbrugere og iværksættere.
Kigger man rundt ude i landet, handels der ejendomme som aldrig før, bedrifter små som såvel store skifter hænder. Modsat tidligere sker disse handler i højere og højere grad mellem gårdejer og aktører der intet har med fødevaresektoren at gøre. Milliardvirksomheder, energiselskaber, pensionskasser, rigmænd, ja listen er lang af købere der ikke kun står på spring, men som også aggressivt opsøger og opkøber landbrugene i Danmark. Det er en udfordrende tendens vi skal forholde os til. Indledningsvist beskrev jeg landbrugernes borgerlige liberale tilgang til verden, denne tilgang kommer til at udfordre fremtidens generation af landbrugere som i den grad også er investeringsvillige, men potentielt set ikke kan hamle op med den enorme fremmedkapital der strømmer ind i sektoren med henblik på opkøb. Det logiske har hidtil været at man sælger til højest bydende, men med denne tilgang vil store dele af sektoren hurtigt være ude af de danske landbrugeres hænder, og derfor bare blive en lille brik i fx en milliard virksomheds forsøg på greenwashing.
Rovdrift på landbrugsarealer
Der er rovdrift på landbrugsarealerne i Danmark. Nogle arealer skal omlægges fra intensivt agerbrug til mere klimavenlige brak og lavbundsarealer, et godt skridt mod klimaneutralitet i 2050, mens andre arealer bliver udlagt med solceller, eller klimaskove med henblik på at industrivirksomheder ”billigt” kan retfærdiggøre deres udledning af drivhusgasser. Alt sammen faktorer der banker prisen på jorden op og udbuddet ned, disse trends stiller dermed ekstremt høje krav til dyrkningen af jorden med henblik på et afkast der kan forrente den stadigt voksende investeringen landbrugsjord er.
Viden om dyrkningen er heldigvis noget vi som fremtidens jordbrugere bliver udrustet med i forbindelse med uddannelse i landbruget. Kigger jeg rundt på min årgang af kommende Landbrugere er det imponerende så meget viden der er samlet. På tværs af specialer er der en enormt stor interesse for alle kroge af landbruget, en kultur man kan være enormt stolt af. Det er en force fremmedkapitalen mangler, vi bliver derfor en nødvendig brik i deres puslespil, hvis investeringen i landbrugsjord, skal være en rentabel forretning når der kigges på andet en blot kapitalsikkerhed.
På den måde kan man sige at de nye typer af ejere af jorden og produktionen åbner karrieremuligheder for os der lige netop nu skal finde vej i en ellers spændende branche der på mange måder er i udvikling. Vi skal som fremtidens generation gøre det op med os selv, om vi brænder et arbejde hvor den værdi vi skaber qua vores arbejde i sektoren blot føres væk til aktionerer eller ”forretningsfolk”, eller om man vil være visionær og tror på at værdierne skal leve og udvikle der hvor de bliver skabt, i jorden, i stalden, eller i naturen. Svaret på om man skal bidrage i den ene eller anden type af landbrug er ikke entydigt, men vi SKAL forholde os til disse nye situationer, og de to forskellige verdner de repræsenterer. De muligheder mine forældres generation havde for at etablere sig i landbruget, er ikke de samme som mine. Det er ikke nødvendigvis negativt, men ved at overlade og overdrage værdierne til tredje parter er det i hvert fald helt sikkert vi ikke bliver spurgt om vores mening.
En magtfuld generation
Genindførte man kravet om grønt bevis for at opkøbe jord vil trenden stoppe fra dag nummer et. Omvendt er landbrugssektoren blevet kompleks og en helt anden i dag, med topprofessionelle virksomheder og ledere, hvor ejerkredsen(e) består af flere personer, hvor sådan et krav vil være en hæmsko for udvikling. Jeg tror derfor at den begrænsende faktor for fremmedkapitalen i landbruget bliver manglen på viden om selve håndværket og faglige kunnen, det betyder altså min generation vil få en magtfuld position, der kan påvirke erhvervet. Det skal vi udnytte med omhu. Jeg er hverken bange eller bekymret for fremtiden, men derimod optimistisk og indforstået med den enormt vigtige rolle vi kommer til at spille i driften og fremtiden for dansk landbrug.
