Sådan tager Kuhn-robot selv ansvar for sikkerheden

Fodringsrobotten Kuhn Aura opfylder alle sikkerhedskrav til at kunne køre frit på bedrifter i EU, blot der advares ved adgangsvejene til bedriften om robotkørsel.

Kuhn Aura opfylder alle krav til at måtte køre frit på en kvægbedrift, hvor der også færdes andre personer end ejere og de ansatte og andre køretøjer end bedriftens egne.

Det kræver to ting: For det første at der skiltes ved indkørslerne til dens arbejdsområde, at her kører et autonomt køretøj. 

For det andet at Aura er udstyret med aktive sikkerhedssystemer. 

Den helt elementære og mekaniske sikkerhed udgøres af den trykfølsomme påkørselssikring hele vejen rundt om maskinen. 

Aktiveres den, stopper Aura straks. 

Det samme sker, hvis en af de mange stopknapper anbragt rundt på maskinen aktiveres. 

Derefter skal Aura manuelt genstartes.

Kuhn Aura

Laserscannere hjælper med styringen

Desuden er Aura udstyret med to laserscannere, såkaldte lidarer, foran og bag på robotten, som kontinuerligt scanner omgivelserne og laver 3D-billeder. 

Dukker der noget uventet op inden for en afstand, der kan udgøre en sikkerhedsrisiko, aktiveres næste trin i sikkerhedssystemerne, nemlig ultralydssensorerne. 

Laserscannerne hjælper Aura med at navigere præcist indendørs sammen med en måler på hjulomdrejningerne.

Udendørs navigerer Aura også ved hjælp af en måler på hjulomdrejningerne samt RTK-GPS med korrektionssignal.

Kuhn Aura

Nærsikkerheden klares med ultralyd

Udtralydssensorerne sidder foran og bag og dækker dermed begge kørselsretninger.

Når fræserhovedet slås til, dækker udltralydssensorerne også luftrummet ved stakken og over stakken.

Det er for at forebygge ulykker, hvis der sker manuel afdækning af ensilage under udtagning.

Under udtagning med fræserhovedet er alle alarmer præ-aktiverede og reagerer ekstremt hurtigt med totalstop af robotten,

Ved kørsel sænker ultralydssensorerne robottens farten, hvis der dukker noget op i en given zone og stopper derefter Aura, hvis personer eller objekter kommer for tæt på. 

Forsvinder den udløsende stopfaktor, genoptager Aura sit arbejde. 

Det kræver dog manuel genstart, hvis det trykfølsomme system også er udløst, eller hvis et af sikkerhedssystemerne aktiveres, mens fræserhovedet er i brug.

Kuhn Aura

Kræver grundig oplæring på ’farmen’

Sidste niveau i sikkerheden er geofencing. 

Dels har Aura en definitiv grænse rundt om den enkelte bedrift, den ikke kan overskride. 

Dels er den oplært gennem de første uger på bedriften, hvor den manuelt styres gennem både hentning af alle fodermidler samt alle potentielle lagerplaceringer på bedriften samt turen rundt til og gennem de stalde, hvor der står kvæg, der skal fodres. 

Aura kan ikke autonom kørsel fravige disse indlærte ruter.

Det kræver assistance fra en Kuhn-specialister, hvis Aura skal hente foder et helt nyt sted eller fodre i en stald, den aldrig før har kørt, idet der skal ske en ny ’oplæring’, som kun særligt uddannede specialister kan udføre

Det er i øvrigt samme system, som den anden CE-mærkede robot på markedet, markrobotten Agxeed, bruger.

Faktaboks

Kuhn & robotterne

  • Fodringsrobotten Aura og markrobotten Karl er udviklet stort set samtidig og følger også samme vej til at kunne køre autonomt, altså uovervåget, i Europa. 
  • Det gør det interessant at kigge nærmere på løsningerne på Aura, som allerede er på markedet.
  • Karl præsenteres på Agritechnica til november.
  • Artiklen har tidligere været bragt i fagmagasinet KVÆG.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.