Efteråret 2017 vil blive husket for den besværlige såning af vintersæd. Det regnede og regnede, og mange fik sået langt senere, end de plejer. Ud over problemerne med i det hele taget at få kernerne i jorden, så bevirkede den sene såning, at en hel del slet ikke fik bekæmpet ukrudt. Man nåede simpelt hen ikke at komme ud med marksprøjten.
Samtidig oplever mange planteproducenter et stigende problem med græsukrudt. Det skyldes generelt stigende resistens hos græsukrudtet over for planteværnsmidler med ACCase-hæmmere og især ALS hæmmere.
En overvågning af herbicidresistens i Danmark i 2013-15 viste, at 30 procent af de indsamlede agerrævehale-populationer og 15-20 procent af rajgræs-populationerne var resistente over for ACCase- og ALS hæmmere.
Udvikling af resistens kan forsinkes ved at udnytte flere forskellige bekæmpelsesmetoder. Fx kan flere IPM-værktøjer udnyttes til at forebygge resistens. Et varieret sædskifte med en stor andel af vårsæd reducerer opformering af græsukrudt, men også valg af jordbearbejdningsmetode, såtidspunkt og udsædsmængde kan påvirke resistensudviklingen.
Forårsrengøring af ukrudt i vintersæd
Men de bekæmpelsesmetoder der kan hjælpe til at modvirke resistens på sigt løser ikke her og nu ukrudtsproblemer i vintersædsmarkerne. Så skal der en forårsrengøring til.
Gå markerne igennem i det tidlige forår og få sprøjtet mod ukrudt, så snart temperaturen er over 5 grader C, så du tidligst muligt begynder at bekæmpe ukrudtet. Det er vigtigt at kende sit ukrudt, så middelvalget og middelsammensætningen passer til de ukrudtsarter, der findes på marken.
Hvis du vælger Serrate får du en effektiv ukrudtsbekæmpelse tidligt. Med to forskellige aktivstoffer der har hver sin virkning, sikrer du en bred behandling i marken og du modvirker græssernes mulighed for at udvikle resistens.
Serrate er godkendt med 120 gram pr. ha til forårsanvendelse i tidlig buskning fra stadie 23-32 og skal tilsættes en vegetabilsk olie. Du kan med fordel anvende Serrate allerede i det tidlige forår, når væksten begynder.
Serrate indeholder 2 aktivstoffer fra hver sin resistensklasse; ACC-ase hæmmer og ALS-hæmmer. Med sine 2 virkemekanismer bekæmper Serrate græsukrudt på 2 måder, og er dermed et effektivt våben mod resistensudvikling af græsser i fremtiden
Mogens Steenholt Mogensen, Sales & Field Technician, Syngenta
Én løsning til 3 scenarier
Du bør anvende Serrate i de følgende 3 scenarier:
1. Vi nåede ikke at få sprøjtet mod ukrudtet i efteråret
Serrate har god effekt på flyvehavre, vindaks, rajgræs, rævehale, rapgræs, hejre, samt en lang række to-kimbladede arter.
”En behandling med Serrate er prisfornuftig sammenlignet med andre græsukrudtsmidler på markedet. Derudover giver Serrate mulighed for effektiv at tilpasse behandlingen til hver enkelt mark. Dette kan spare dig for mange penge”, siger Mogens Steenholt Mogensen, Sales & Field Technician, Syngenta.
Hvis planterne er blevet store, kan man evt. blande lidt Cossack sammen med Serrate, hvis det er rajgræs, der er problemet. Eller blande lidt Atlantis med Serrate, hvis det er rævehale, der volder problemer.
2. Fik bekæmpet noget af ukrudtet i efteråret
Hvis man nåede at få bekæmpet noget af ukrudtet i efteråret, men gerne vil have ryddet helt op i ukrudtet her i foråret så anvende Serrate i doseringen 120 g pr. ha.
3. Jeg har flyvehavre på arealet
Serrate er en prisattraktiv og effektiv løsning mod flyvehavre, da 120 g pr. ha Serrate også indeholder 0,24 l pr. ha Topik. Da Topik er stærkeste middel mod flyvehavre vil denne dosering give god effekt i det tidlige forår uden at efterlade små dværgplanter af flyvehavre nede i afgrøden.
Serrate er en prisattraktiv og effektiv løsning mod flyvehavre.
Faktaboks
Kend dit ukrudt
- En sideeffekt ved Serrate er bekæmpelse af mindre 2-kimbladet ukrudt som stedmoder, ærenpris, fuglegræs, raps kamiller og hyrdetaske. Mod større bredbladet problemukrudt som fx kornblomst, ærenpris og stedmoder tilsættes lidt Ally, DFF eller Express Gold.
- I det hele taget er Serrate meget blandbar. Der anbefales en sprøjteteknik, der sikrer en god dækning af ukrudtet, da Serrate primært har bladeffekt. Midlet er godkendt til anvendelse i vinterhvede, vinterrug og triticale.
- Læs mere om sine behandlingsmuligheder med Serrate her. https://www.syngenta.dk/serrate