Der er stadig tusindvis af kroner at hente på at etablere solcelleanlæg bag egen måler. Alene besparelsen af nettariffer gør solceller rentable i sig selv, lyder det fra Velas-rådgivere.
Strømpriserne toppede i august sidste år. I dag er de faldet til noget lavere priser, og det vil sige, at strømregningen ikke længere er så stor. Selvom strømregningen måske ikke får dig til at ligge søvnløs, skal du alligevel overveje at investere i solceller bag egen måler.
Der kan nemlig være tusindvis af kroner at hente årligt i at etablere solcelleanlæg bag egen måler, viser beregninger som energirådgivere fra Velas står bag.
- Jeg har lige regnet på et anlæg for en kunde, og her viser beregningerne, at man kan lave strøm til 29 øre pr. kWh. Alene i forhold til nettarifferne, som ligger på 0,33 kr./kWh, er der altså en besparelse at hente, fortæller Peter Mark Nielsen, som er energirådgiver i Velas Energi i en pressemeddelelse.
For en landmand vil det altså være en god forretning at etablere solceller bag egen måler, fordi det alene på grund af besparelsen af nettariffen er rentabelt i sig selv.
- Desuden sparer man indkøbsprisen på strøm, og dermed sparer man ekstra meget, så længe man skal betale for strøm, siger Peter Mark Nielsen.
- Der er timer, hvor der er negative strømpriser, men det er kun kortvarigt. Så længe man bruger det meste af strømmen selv, skal strømprisen være meget i minus, før der ikke er penge at tjene, fordi man altid sparer tariffen, siger han videre.
En af forklaringerne på, hvorfor det i høj grad stadig er rentabelt at producere strøm på eget solcelleanlæg, skal findes i, at det er blevet billigere at etablere selve anlæggene.
Sådan er økonomien
Hvor mange penge er der i et anlæg bag egen måler? Det kan du blive klogere på i eksemplet her:
Et 50 kW-anlæg kan i øjeblikket købes til 320.000 kr. inkl. montering. Et anlæg som det producerer cirka 66.000 kWh om året, og for en ejer, der får strømmen leveret af N-1, vil regnestykket se sådan ud:
Investering: 320.000 kr.
Forventet spotpris på strøm: 0,6 kr./kWh
75 procent af det producerede strøm anvendes, mens det produceres.
Sparet nettarif: 0,33 kr./kWh
Fremstillingspris: 0,29 kr./kWh
Forrentning af investeret kapital: 20 procent PA
Tilbagebetalingstid: 6 år
Resultat før skat: 42.000 kr./år
- Et anlæg, der før kostede 350.000 kr., koster nu 300.000 kr. Solcellepanelerne i sig selv er faldet 30 procent i pris i forhold til, da prisen toppede, fortæller Mathias Skjellerup Jacobsen, som er teknisk rådgiver i Velas Energi.
- Vores beregninger viser, at det ikke kun er for de helt store markanlæg, at der er penge at tjene. Det gælder også for dem, der får sat et anlæg op på taget af staldbygningen og derigennem producerer til sig selv, understreger han.
Undersøg det grundigt
Rådgiverne understreger dog, at deres beregning er et øjebliksbillede,
- Vores beregninger er et øjebliksbillede, og eksempelvis nettarifferne afhænger af, hvilket netselskab man er tilknyttet, og om man er B- eller C-kunde. Derfor er det vigtigt, at man, inden man kaster sig ud i et solcelleprojekt, får beregnet de økonomiske perspektiver på ens egen bedrift, siger Peter Mark Nielsen.
Desuden skal man styre uden om faldgruberne og sikre sig, at man har en byggetilladelse fra kommunen, at netselskabet kan godkende størrelsen på det anlæg, man har tænkt sig at opføre, og at bygningeen kan bære solcellerne.
Vi skal bruge mere strøm
Kigger man i krystalkuglen og forsøger at spå, hvordan det vil gå med økonomien i at etablere solcelleanlæg i forhold til fremtiden, tyder det på, at besparelserne kun vil blive større, lyder det fra Velas.
- Vi kommer til at skulle bruge mere strøm, og da elnettet skal udvides og opgraderes, fjernes tarifferne ikke. De vil være der fremover og måske endda stige, så derfor forsvinder den besparelse, som man kan opnå med et solcelleanlæg, ikke, siger Mathias Skjellerup Jacobsen.
Desuden vil teknologiudviklingen gøre, at vi kan optimere strømforbruget på mere effektiv vis, så strømforbrugende anlæg kører, når man producerer strømmen selv, eller når strømmen er billig, lyder det.
Dermed bruger man en større del af den producerede strøm selv, hvilket giver endnu større besparelse på nettariffen.
Mathias Skjellerup Jacobsen peger desuden på, at der inden for en overskuelig fremtid vil komme software i vores elektronik, som gør, at apparaterne automatisk kan sørge for at tænde, når det giver mest mening i forhold til strømproduktionen fra solceller og slukke, når det ikke giver mening.
- Det vil også gælde i landbruget, hvor der findes mange maskiner, som ikke behøver at køre hele tiden, men som kan tænde af sig selv, når det er smartest i forhold til strømprisen og produktionen af solcellestrøm, siger han.
Noget af det, som landmænd typisk kan flytte på, er foderfremstilling og gyllehåndtering.
- Det skal gøres på en måde, hvor det ikke går ud over produktiviteten ved dyrene, siger Peter Mark Nielsen.
