Puljeprisen hos Porc-Ex er faldet til 720 og er altså igen under SPFs puljenotering.
Porc-Exs puljenotering har været i frit fald hen over de seneste uger.
På fem uger er noteringen faldet med i alt 110 kroner for en 30-kilos gris, og dermed lyder noteringen for den næste uge nu på 720 kroner.
Porc-Ex satte ny prisrekord på smågrise i starten af juni, da noteringen ramte 830 kroner. Noteringen holdt blot to uger, før den begyndte at dale, først med 45 kroner ad to omgange og siden nu med ti kroner af et par gange.
Med prisen på 720 kroner for en smågris er Porc-Exs notering nu faldet under noteringen fra SPF.
SPF har ellers ligget efter Porc-Ex siden modt i november 2022.
For den kommende uger fastholder SPF igen sin puljepris for smågrise, der på syvende uge er stivnet på 730 kroner.
Det er årets højeste niveau, og puljeprisen er dermed fortsat langt foran den beregnede.
Den beregnede notering for 30-kilos smågrise lyder 522 kroner, og der er dermed fortsat over 200 kroners forskel på den beregnede notering og puljenoteringen.