Premiere: Lidt af en opfriskning når du sætter dig i sædet

Med det nye iCon efternavn har JCB lavet en kæmpe opdatering på sine 4000 og 8000 Fastrac-modeller, som betyder, at JCB nu på traktorområdet også stiller op til kamp mod Agco, John Deere og CNH’s nyeste betjening af traktorer og muligheder for præcisionslandbrug i kabinen.

Største forandring: Den store nyhed for JCB er en stor modernisering af armlæn og terminaler, som giver langt flere muligheder for styring af traktoren i terminaler og på armlænets håndtag og kontakter. Der er mulighed for at indstille den relativ simpelt, hvis du skal have flere maskinpiloter med mindre erfaring op og køre den, mens en erfaren bruger kan indstille en masse funktioner, efter hvad der passer ham bedst, og gemme de forskellige arbejdsindstillinger. Pressefoto.


Terminalen: Den nye farve-touch-skærm byder på en række forskellige skærm-billeder, hvor man kan se og justere på indstillinger for bl.a. gps, isobus, hydraulik og evt. tilsluttede kameraer. For JCB er det altså nyt, at man nu kan styre autostyring og isobus direkte i skærmen. Skærmen er udviklet over fire år med omkring 32.000 software-udviklingstimer bag sig, så det er altså ikke et sidste øjebliksprojekt, ifølge de oplysninger JCB for nylig har givet til teknikmagasinet Profi. Pressefoto.

 
 
Dogwalk: Et af Fastrac’ens gammelkendte argumenter er, at den kan indstilles til at dreje på alle fire hjul. Det kan eks. være praktisk til opgaver hos en grøntsagsproducent eller andre specialopgaver.
 
 

Egne kontakter: I armlænet kan kontakterne programmeres til at styre funktioner som pto, transmissions-indstillinger med mere efter pilotens ønsker – og som sagt gemmes så den husker piloten eller den valgte arbejdstype. Kørehåndtaget har fem knapper og et scrollehjul i teleskoplæsserstil. Når piloten indstiller kørehastigheden, kan transmissionen, som JCB har købt ind fra Fendt, selv klare den optimale hastighed og belastning.

 

Bremser som på en lastbil: Som dagens JCB Fastrac-traktorer fortsætter man med at være indstillet til høj transporthastighed. Der er åbne skivebremser og en affjedring, som bl.a. gør den velegnet til transportopgaver med høj hastighed. Den kan også indregistreres, så den må køre tæt på 70 km/t, men det kræver så lastbilkørekort hos føreren og hyppigere ture til synshallen, hvis man vælger den løsning. Den kan også indregistreres som alm. traktor med lavere hastighed.

 

Gammel indmad: Her et billede fra 2020 fra en Fastrac 8000-serie, som TraktorTech bragte i forbindelse af en i øvrigt ganske positiv test fra Profi. Terminal og armlænet er altså noget forandret i den nye iCon-serie.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.