Planteavler med 22 salgsafgrøder: Så kom høsten i hus - rødkløver bliver topscorer

Blog fra planteavlsbedriften: Søren Bilstrup, økologisk planteavler ved Skive, høstede sidste afgrøde i form af hamp til frø så sent som 20. oktober. Også såningen af vinterafgrøder er afsluttet, og heldigvis har den dyrebare vinterraps rettet sig efter en uregelmæssig start.

Af Søren Bilstrup, økologisk planteavler - fortalt til Stig Bundgaard

På Lundholm Økobrug har vi først afsluttet høsten 20. oktober.

Sidste afgrøde, der blev høstet her i sidste halvdel af oktober, var den tredjedel af i alt 43 hektar hamp til frø, som blev sået sent, først i juni. De andre godt 30 hektar af hampen, der var sået 18.- 20 maj, blev høstet i anden uge af oktober.

Bruttoudbyttet for hampen, der er af sorten Finola, ligger i omegnen af 800-900 kg pr. hektar, lidt mindre i det sidst høstede.

Efter frarens regner jeg med 700 kg renvare pr. hektar, hvilket er lidt under middeludbytte. Det skyldes formentlig, at vi har haft en tør sommer. Det er tydeligt, at afgrøden var højere ud til læhegn, hvor der har været mest fugtigt.

Læs de seneste to blogs fra Søren Bilstrup:

Økolog med 652 hektar: Skårlægning før høst har været en kæmpe fordel 

Landmand med 652 hektar: Jeg udlægger græs eller kløver i alle afgrøder

Den sidste hamp til frø blev høstet 20. oktober. Privatfotos

 

I hamp forventer jeg i snit et udbytte på 700 kg renvare pr. hektar.

RØDKLØVER TIL FRØ ER BEDSTE AFGRØDE I ÅR

Siden seneste blog fra 15. august har vi også høstet 16 hektar rødkløver af sorten Calisto. Afgrøden blev skårlagt og efter nogle dage på skår høstet 7. september.

Bruttovægten af rødkløver-høsten ligger på 8-9 tons for de 16 hektar.  Alt over 300 kg renvare pr. hektar er godt, og med forventet knap 400 kg renvare, bliver rødkløver nok årets bedste afgrøde økonomisk set. Afregningsprisen for rødkløver forventer jeg ligger på ca. 45 kr. pr. kg, og indtægten kommer dermed lidt over 18.000 kr. pr. hektar.

Rødkløver er en billig afgrøde af dyrke med relativt små udgifter til frø og bistader, så jeg forventer et DB2 på op mod 15.000 kr. pr. hektar. Vi har også lavet wrapballer af afpudsninger, som skal sælges over vinteren, og oven i købet er rødkløver også god for sædskiftet.

26 hektar vårhestebønner af sorten Daisy blev høstet 2. september. Her forventer jeg et udbytte på 32-33 hkg pr. hektar. Det er ok uden at være prangende. Desværre var der for få bælge, og årsagen er temmelig sikkert manglende nedbør under blomstring.

35 hektar lupin og hvede i samdyrkning med en 80-20 fordeling blev høstet direkte 25. august. I lupin blev udbyttet ca. 30 hkg pr. hektar, som er solgt direkte til en nabolandmand.

For de 14 hektar oliehør gik det galt. Afgrøden blev sået i tør, knoldet lerjord, og nedbør lod vente på sig, så de små frø kom til at ligge for længe før fremspiring. Afgrøden modnede langsomt og stod også grøn til høst. Derfor opgav vi at høste en tredjedel af oliehør-arealet, og på resten forventer jeg et udbytte på omkring 600-700 kg renvare pr. hektar. Det er noget ringere end normaludbyttet på 800-1.000 kg pr. hektar.

HYBRIDRUG SKAL UNDERSÅS MED RØDKLØVER

Her i efteråret har vi sået vinterraps, vinter-enkorn og hybridrug.

14 hektar vinterraps af den økologiske hybridsort Hostine blev sået 15. august. Afgrøden blev etableret i lidt for tør jord, og er kommet uensartet op. Her sidst i oktober har afgrøden dog rettet sig, og den ser fin ud nu. Sidste år var det lige omvendt, hvor vinterrapsen blev sået i for våd jord.

58 hektar hybridvinterrug af sorten kws Berado blev sået i renbestand 22.-27. september. Jorden blev først pløjet med en Kvickpack, overkørt med såbedsharve og derefter sået med Cameleon-såmaskinen på 25 centimeters rækkeafstand. Til foråret er det planen at underså rødkløver i en del af rugen på let jord, gerne omkring 1. april, mens resten af rugen forbliver urørt, så vi kan udføre kvikbekæmpelse efter høst.

15 hektar vinter-enkorn blev sået 14.-15. oktober. Det var en tand senere end ønsket, fordi vi ikke fik oprenset sidste års høst til egen udsæd til forventet tid. Jeg har igen valgt at så¨enkorn på en bonitet i den dårlige ende, fordi afgrøden ikke betaler for god jord,

Jeg vil muligvis prøve at så vårhvede i november med udsæd jeg har til overs, men det er ikke endeligt fastlagt endnu.

'

Mark med hybridrug fotograferet 31. oktober.

INGEN STRESS MED EFTERAFGRØDER I EFTERÅRET

En af de gode ting ved min strategi med så vidt muligt grønne marker året rundt er, at jeg aldrig behøver at etablere efterafgrøder lige før eller efter høst.

Det betyder, at jeg helt slipper for datotyranni og stress i efteråret, når det gælder efterafgrøder - og det er befriende.

Som lovpligtig efterafgrøde har jeg mulighed for at bruge en af de gamle frømarker, hvis det mod forventning skulle knibe med at opfylde efterafgrødekravet. Derudover blander jeg rajgræs i udsæden til vårafgrøder som fx hestebønner, hamp og korn, så vi har rigeligt med lovpligtige efterafgrøder.

Derudover undersår jeg kløvergræs i en del af afgrøderne i foråret i forbindelse med radrensning, og de får lov at stå til efter høst og tæller som frivillige efterafgrøder.

Det er faktisk en meget nem praksis at udføre. Fx har jeg lige nu en fin græsmark med rødkløver stående, efter hampen er høstet.

I mange vårafgøder har vi udlæg af græs. Her er en mark, hvor hamp er samsået med rajgræs. Foto er taget 1. oktober, et par uger før høst af hampen.

ROTATIONSBRAK MED UDLÆG AF KLØVER  

Hvad angår det nye krav om 4 procent brak, har jeg valgt at se på det fra den positive side - selv om jeg er stærkt utilfreds med reglen.

Jeg skal i alt braklægge 20,5 hektar, og her har jeg besluttet at to tredjedele af brakarealet skal være rotationsbrak udlagt med kløvergræs med det formål at få mere N ind på ejendommen. Samtidig kan vi få opbygget kulstof i jorden. I forbindelse med de tilladte afpudsninger kan vi også få bekæmpet ukrudt.

Den sidste tredjedel af brakarealet bliver lagt ud i ukurante hjørner, som kan blive til biotoper til gavn for biodiversitet og naturen generelt.

Sidst i oktober er en af opgaverne afpudsning af frømarker. Her gælder det anden afpudsning af 2. års rajsvingel med en Maschio-slåmaskine. Hvis der er mindre materiale i marken, anvender vi en Pöttinger-skiveslåmaskine.

Faktaboks

Søren Bilstrup

  • 56 år, ejer bedriften Lundholm Økobrug, ca. 10 km vest for Skive
  • 612 hektar, heraf er 182 hektar ejet. Hertil kommer 25 hektar skov
  • Meget varierende bonitet, men primært JB 1-4
  • Tre fastansatte: to mand på fuldtid og en ældre medarbejder på deltid. Dertil kommer løs medhjælp.
  • Markplan til høst 2023: Byg-ærter (21 hektar), hamp (35 ha), hestebønner (18 ha), kløvergræs (62 ha), oliehør (ikke besluttet), alm. rajgræs (41 ha), ital. rajgræs (27 ha), rajsvingel (33 ha), hvidkløver (31 ha), rødkløver (32 ha), spinatfrø (ikke besluttet), timothe (16 ha), vedvarende græs (100 ha), vinterrug (57 ha), våremmer (13 ha), vårhvede (20 ha), vårhvede/lupin (14 ha), karse til frø (ikke besluttet), vinter-enkorn (14 ha) og brak 20 hektar. 
  • Ejer selv maskiner til alle behandlinger, dog minus gyllekørsel, spredning af kompost og skårlægning af raps

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.