Der er nu en mand mindre på bedriften. Per har forladt stalden for at fortsætte på skolens modul 2. Tilbage er så forvalter plus to mand i svinestalden og to mand i kvægafdelingen.
Der er stadig en del kælvninger at tage vare på. Heldigvis forløber de uden større komplikationer. Robotmalkningen foregår ligeledes, som den skal. Et nyt computer-udskrift viser, at køerne i gennemsnit lader sig malke 2,6 gange i døgnet.
Ydelsen har Jes Kolmos heller ikke grund til at klage over. Der er ganske høje ydelser, også blandt førstegangs kælverne. Hvor meget robotmalkningen påvirker i den henseende, tør han dog ikke sige noget om.
Der er købt roepiller på den lokale i Ullerup, senest 15 ton til en favørpris, fordi pillerne leveres direkte fra skib i Fredericia. Det giver en besparelse på godt et par kroner pr. 100 kg. Desværre har priserne på piller ellers været stigende. Trods det er der betydelig efterspørgsel. Ikke mindst fordi en del roer på egnen gik tabt på grund af det regnfulde efterår.
Det ny år indledes med møder inden for kvægbruget og mejeribruget. Man behøver ikke besidde specielt veludviklede spåmandsevner for at kunne forudsige, at mælkekrigen bliver et af de emner, der kommer til diskussion. MD Foods-andelshaverne i det midthimmerlandske område mødes 14. januar i Nibe.
I stalden på Mysagergaard går tiden med at passe besætningen. Om kort tid rejser medhjælperen. Desværre er det ikke lykkedes at finde hans afløser endnu. Et par kontakter viste sig at ende i ingenting. I det ene tilfælde, fordi den unge medhjælper, der var på tale, kun var interesseret i mark og maskiner. Det er jo ikke lige en medhjælper til at rykke i rattet på en traktor, der er mest brug for på en bedrift med malkekøer.
Med hensyn til at overholde mælkekvoten er der ingen problemer. Udnyttelsen er pt. 93 procent, så det er bare med at producere løs. Målet er selvfølgelig at ramme så tæt som muligt på 100 procent, når kvoteåret er omme.
Peter Stoffersen overvejer stadig anskaffelse af en fuldfodervogn. Indtil videre er det blevet ved overvejelserne. Måske mangler der blot et favorabelt tilbud, som Stoffersen umuligt kan sige nej til.
Kresten Lorenzen har haft en lidt stille periode, for først på tirsdag sættes de nye hold kyllinger ind.
- Så håber vi, den længere tomgangsperiode giver sig udslag i lidt bedre produktionsresultater, som det ofte er tilfældet, siger Kresten Lorenzen.
Desinfektionen blev denne gang i to af de fem huse udført med det nye dyse-køleanlæg, der blev installeret i sommer.
- Herved kunne vi desinficere med ren formalin uden at skulle ind i huset, og det var arbejdsmæssigt en stor lettelse, siger Kresten Lorenzen.
Han overvejer derfor at installere lignede anlæg også i de øvrige huse.
På den anden ejendom, hvor der er ved at blive opført nye huse, gælder overvejelserne valg af foderanlæg. Valget står mellem et såkaldt kæde-anlæg eller et skåle-anlæg. Men inden endeligt valg af inventar, vil Kresten Lorenzen se udbuddet på Agromek.
Tiden uden kyllinger er også brugt til at skifte nogle af vandventilerne. Utilsigtede dryp er kostbare, for i et kyllingehus er der ikke afløb endsige gyllekanaler. Det hele må ventileres væk.
Flemming Ørum begyndte det nye år med at levere de første slagtesvin til Friland Food, 74 grise i alt.
- Det er gået meget hurtigt og det kom lidt bag på os at de allerede har nået de 110 til 115 kg, for vi havde først regnet med at skulle levere i februar, siger han.
Så hurtigt er det gået, at udleveringsvognen ikke er på plads. Den er bestilt, ganske vist, men der er en leveringstid på en måned.
Flemming Ørum har også investeret i en ekstra traktor. Han har netop ansat en medhjælper, og så var der ikke længere kapacitet nok i kun en traktor.
Vejret er fortsat ikke noget at juble over, mener Flemming Ørum.
- Det er træls med al det våde vejr, og det bliver gradvist ringere at færdes ude i marken. Det generer tilsyneladende ikke grisene, og det er heller ikke noget der sinker os særlig meget. Men rigtig vinter er alligevel at fore-trække, selvom det betyder, at vi så skal køre ud med vand til grisene, mener han.
Fårene er ved godt huld, også de får, det kneb lidt med ved indbinding i efteråret. Korn og kraftfoder iøvrigt gør underværker. Blandingen er den samme som serveres for køerne. Stubberup Special hedder den på de kanter.
Verner Christensen ser ingen grund til at købe en særlig fåre-blanding.
- Bare det, at der står får på foderstofsækken bevirker, at den stiger med adskillige procent i pris. Hvorfor dog betale i dyre domme for en særlig blanding til fårene, hvis det billigere kraftfoder til køerne er udmærket, spørger Christensen.
Den før jul så ofte nævnte chek - efterbetalingen fra MD Foods - er forlængst blevet registreret og bogført i gårdens regnskabet. En stor del af dens pålydende er sendt videre i det økonomiske kredsløb.
- De holder ikke så længe nu om stunder, de penge, som de gjorde førhen, konstaterer Verner Christensen.
På ejendommen dernede ved dæmningen til Glænø lægges stort set al indsats indendøre hos får og køer. Verner kunne også godt tænke sig at få stalden kalket. Måske i næste uge. Sanne, hans unge medhjælper, lytter med ved middagsbordet.
At Sanne også har fået færten af, hvad der venter, bekræfter hun med et smil. Hun er godt klar over, at hun kommer til at svinge den hvide kost hen over køerne i de næste dage.
- Langt om længe er det blevet hverdag igen, konstaterer Vibeke Heuckendorff.
Det er hun ikke utilfreds med.
- Det er udmærket, vi igen kan komme ind i de faste rutiner. Vi har en del grise, vi skal have flyttet, og der er også masser af papirer, der ikke er blevet ført helt up-to-date. Regnskaberne skal jeg også til i gang med.
I farestalden er de 11 år gamle triangelriste ved at give op. En medarbejder fra Maskinfabrikken Jyden Bur, som ikke leverede dem i sin tid, har været ude og vurdere skaderne. Løsningen bliver en reparation, idet der svejses nyt jern på, hvor det gamle er slidt op.
De renracede Yorkshire-søer - eller rettere nogle af dem - har en svaghed, fortæller Vibeke Heuckendorff:
- De er ikke lige flinke til at malke. Når grisene er omkring 14 dage gamle er det slut hos nogle af søerne, og så må vi flytte grisene til en ammeso. Det betyder, vi flytter en masse grise, men de søer, der har problemet, bliver konsekvent slagtet.
Kødkvægskuet i Herning nærmer sig, så nu står den også på træning af de køer, der skal udstilles.
