Overblik: Seks halebrændere - gå efter høj temperatur

Hvis du er på udkig efter en ny halebrænder, er det en god ide at sikre dig, at den kan opnå en høj temperatur. Se oversigten med data for seks modeller på det danske marked.

Hvis du er på udkig efter en ny halebrænder, er det en god ide at sikre dig, at den kan opnå en høj temperatur.

”Grunden til at den høje temperatur er vigtig skyldes, at man på den måde får den bedst mulige og hurtigste lukning af såret” siger Dorthe Poulsgård Frandsen som er seniorkonsulent hos Seges.

Det reducerer nemlig blødningen og risikoen for infektion. Desuden skal halebrænderen have en stabil drift - deriblandt må der ikke være store temperatursvingninger, da man så risikerer at brænde ved for lav temperatur.

Afstandsmåler er med til at sikre ensartethed

Det kan være en fordel, hvis der er monteret en afstandsmåler på halebrænderen. Det er med til at sikre at man ikke klipper halen for kort, så såret bliver større end ønsket, samt at halen ikke bliver for lang hvorved den ønskede effekt ikke opnås. Det giver også et mere ens resultat fra gris til gris.

Kniven skal være let at rengøre, da det er med til at sikre en god overskæring af halen ved både første og sidste gris, og at den bliver ved med at fungere optimalt efter flere skæringer.

Man bør være opmærksom på, hvor langt der er mellem de varme knivskær, og der hvor man holder på halebrænderen.

”Hvis afstanden er for lav, kan man risikere at brænde sig, når man benytter halebrænderen, og det skal gå hurtigt", forklarer Dorthe Poulsgård Frandsen.

Et lige snit mindsker risiko for infektion

Det er en fordel, hvis halebrænderen er opbygget sådan, at man guides til at lave et lige snit. Det er med til at gøre snitfladen mindre. Hvis ikke den er det, risikerer man at lave en skæv afskæring af halen, og man får dermed en større snitflade.

Det bør overvejes om man helst vil have en halebrænder med ledning eller gas. Det afhænger af hvilke forhold, man har i stalden.

Hvis man vil have en halebrænder som opvarmer ved hjælp af gas, skal man sikre sig, at den er let at af- og påmontere.

KLIK PÅ BILLEDET HERUNDER FOR AT SE SIDE 1 AF OVERSIGTEN

KLIK PÅ BILLEDET HERUNDER FOR AT SE SIDE 2 AF OVERSIGTEN

Redaktionens deadline for denne artikel: Juli 2019

Bemærk, at ovenstående liste er tænkt som en inspiration. Listen er ikke nødvendigvis komplet med alle halebrændere, der forhandles i Danmark.

Kontakt redaktionen, hvis du mener der er andre halebrændere på det danske marked, vi bør medtage i en senere opdatering: post@landbrugsmedierne.dk

Faktaboks

Fem gode råd

  • Vælg en halebrænder med høj maksimum temperatur
  • Halebrænderen skal være let at rengøre
  • Pas på med at skære halen for kort
  • Det øger arbejdssikkerheden, hvis der er god afstand mellem håndtag og kniv
  • Et lige snit giver en mindre snitflade og dermed mindre risiko for infektion

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle