Overblik: Fem eldrevne minilæssere - slip af med tomgangstimer

Eldrevne minilæssere er endnu ikke særlig udbredte i landbruget, men de kan faktisk ofte præstere det samme som dieselmotordrevne minilæssere. På visse områder har de endda fordele over de almindelige minilæssere. Se oversigten med nøgledata for fem forskellige eldrevne minilæssere på det danske marked.

Ved skift fra minilæsser med brændstofmotor til en med elmotor, vil mange landmænd opleve et fald i antal timer man bruger den på daglig basis.

Det skal forstås på den måde, at man hos eldrevne minilæssere ikke har tidspunkter, hvor motoren står i tomgang på samme måde, som man normalt har ved en minilæsser.

Mange landmænd bruger deres minilæssere et par timer om dagen, og som regel vil en eldrevet minilæsser godt kunne dække behovet. Man kan godt anvende opdelt ladning, således at man sætter minilæsseren til opladning, når man f.eks. går ind til frokost, og så vil den ofte kunne klare et par timer mere.

Maksimal kraft tilgængeligt med det samme

”Ved el-motor har man fuld moment tilgængeligt med det samme, speederen trykkes ned – det kan være en fordel f.eks. ved kørsel ind i en stak” siger Kurt S. Mortensen som er Teknik- og Energirådgiver hos Byggeri & Teknik I/S.

Når man kører en eldrevet minilæsser eller færdes omkring den, skal man dog være mere opmærksom, da den sammenlignet med en minilæsser med brændstofmotor, ikke har nogen motorstøj og derfor har man ikke lyden som faktor til at vide, hvor den er.

”Derfor skal man også have bak-alarmen aktiveret, selvom den ikke lyder behageligt, da den advarer folk omkring minilæsseren om, at der bakkes” påpeger Kurt S. Mortensen.

Den eldrevne minilæsser har den store fordel, især ved arbejde i lukket staldmiljø, at der ikke kommer nogen os fra motoren, og det er med til at give et bedre arbejdsmiljø.

Opnå mindre CO2-udledning

Eldrevne minilæssere udleder mindre CO2, forstået på den måde at der ikke dannes så meget CO2, når man producerer strøm, som når man kører i en maskine med brændstofmotor.

”Hvis det forudsættes, at den strøm, man oplader minilæsseren med, er produceret på vedvarende energi, reducerer man CO2 udledningen med 2,7 tons for hver 1.000 l. dieselolie man sparer”, forklarer Kurt S. Mortensen.

Der er ikke nogle modeller med lukket kabine, da disse har behov for blæsere og måske også varmeapparat for at holde ruderne fri for dug.

I eldrevne minilæssere har man fra producenternes side valgt at udnytte al tilgængelig batterikapacitet til motoren, og de primære funktioner minilæsseren skal bruges til.

KLIK PÅ BILLEDET HERUNDER FOR AT SE SIDE 1 af OVERSIGTEN

KLIK PÅ BILLEDET HERUNDER FOR AT SE SIDE 2 af OVERSIGTEN

Redaktionens deadline for denne artikel: Maj 2019

Bemærk, at ovenstående liste er tænkt som en inspiration. Listen er ikke nødvendigvis komplet med alle eldrevne minilæssere, der forhandles i Danmark.

Kontakt redaktionen, hvis du mener der er andre eldrevne minilæssere på det danske marked, vi bør medtage i en senere opdatering: post@landbrugsmedierne.dk

Faktaboks

Fem gode råd

  • Tænk driftstid pr. opladning - hvor lang tid har jeg behov for at køre ad gangen og kan læsseren levere det.
  • Har du behov for lukket kabine og varme, så skal du nok ikke tænke i eldrevet minilæsser endnu.
  • Har du en fornuftig ladeplads til rådighed, der kan muligvis være behov for ekstra el installation.
  • Vær ekstra opmærksom på dine omgivelser og eventuelle blinde vinkler når du kører med en eldrevet minilæsser
  • Regn omkostningerne igennem inden køb

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.