Der findes mange kobørster på det danske marked, og det kan være vanskeligt at vælge den rigtige.
En ekspert fra Seges HusdyrInnovation giver her nogle bud på, hvordan man finder den rigtige børste, og hvad man skal være opmærksom på, når man har anskaffet en ny børste.
Placering og vedligehold
Det er vigtigt, at kobørsten placeres, hvor der er plads.
Mere om dette tema
Køerne bruger børsterne meget, så hvis der er god plads, undgår man trafikprop, påpeger Seges HusdyrInnovation.
Generelt er der ikke meget vedligehold på børsterne. Man skal dog dagligt skal tjekke, om børsterne kører, som de skal. Derudover bør de holdes rene, da de benyttes meget.
Grænsen for, hvornår landmændene synes, at børsten er slidt og skal skiftes, er meget individuel.
Hos Seges HusdyrInnovation anbefaler man, at børsterne udskiftes, når hårene begynder at krølle sammen og filtre ind i hinanden.
Krøllede børstestrå er nemlig ikke særlig effektive til hudpleje, og de skal selvsagt skiftes, længe inden børstestråene begynder at falde af.
Prisen på reservedele
Det er vigtigt, at man undersøger priser på reservedele, inden man køber, da de kan variere meget.
Undersøg reservedelspriser, og hvad garantien dækker, samt om der kan gives mere end ét års garanti, lyder det fra HusdyrInnovation. Det er nemlig et tegn på, at sælger står ved sit produkt, hvis der gives mere end et års garanti.
Børstetyper
Det er forskelligt hvor på koen, børsten arbejder, og man bør vælge en børste, som kan børste en stor del af koen – altså både ryg og siden af koen.
Desuden skal man finde en børste, som koen ikke kan skubbe i yderstilling. Hvis koen kan skubbe børsten i yderstilling, overbelastes børsten i meget højere grad, og det reducerer børstens levetid, påpeger Seges HusdyrInnovation.
KLIK PÅ BILLEDET HERUNDER FOR AT SE SIDE 1 AF OVERSIGTEN
KLIK PÅ BILLEDET HERUNDER FOR AT SE SIDE 2 AF OVERSIGTEN
KLIK PÅ BILLEDET HERUNDER FOR AT SE SIDE 3 AF OVERSIGTEN
KLIK PÅ BILLEDET HERUNDER FOR AT SE SIDE 4 AF OVERSIGTEN
Redaktionens deadline for denne artikel: Februar 2019
Bemærk, at ovenstående liste er tænkt som en inspiration. Listen er ikke nødvendigvis komplet med alle kobørster, der forhandles i Danmark.
Kontakt redaktionen, hvis du mener der er andre kobørster på det danske marked, vi bør medtage i en senere opdatering: post@landbrugsmedierne.dk
Faktaboks
Gode råd før du køber
- Vælg en børste, der dækker en stor del af koens krop
- Hav god plads omkring kobørsten
- Undersøg reservedelspriser
- Forsøg at få mere end ét års garanti, og tjek hvad garantien dækker
- Vælg en børste koen ikke kan skubbe i yderstilling, da børsten derved kan belastes mere
Relaterede artikler
Kommentarer