Betalt indhold af BASF

Nyt fleksibelt svampemiddel i byg og hvede som en vigtig del af T1 løsningen

Godkendelsen af Pictor Active fra BASF til svampebekæmpelse i byg og hvede åbner for nye muligheder ved især første svampebehandling. Godkendelsen sker på et rigtigt godt tidspunkt samtidig med, at Miljøstyrelsen har indført nye og strammere regler for anvendelsen af triazoler i svampebehandlingen i byg og hvede.

- Ændrede triazolregler gør, at især den første svampebehandling med f.eks. tebuconazol tæller meget højt, siger Agronomy Manager Jakob Skodborg Jensen, BASF.

Selv ved en lav dosering ved første behandling, f.eks. ¼ dosering, tæller tebuconazol meget, og det kan betyde, at man ikke må anvende midler, der tæller i triazol-regnskabet ved de efterfølgende behandlinger. 

- Her kommer Pictor Active ind i billedet som en god del af T1 løsningen. Pictor Active tæller ikke med i triazol-regnskabet, og midlet har en god effektivitet i både byg og hvede, siger Jakob Skodborg Jensen.

To aktivstoffer i Pictor Active

Pictor Active består af to aktivstoffer, 150 g/l boscalid og 250 g/l pyraclostrobin med hver deres virkemåde på svampesygdomme, og de komplementerer dermed hinanden.

Pyraclostrobin er et strobilurin, der indgår i f.eks. de velkendte og populære Comet Pro og Balaya fra BASF. Det er særdeles effektivt mod rustsygdomme samt skoldplet og bygbladplet i byg samt rustsygdomme i hvede.

- Pyraclostrobin er også årsagen til de væsentlige positive fysiologiske effekter – som primært skyldes, at midlet øger nitratreduktase-syntesen i planten. Dette giver f.eks. en større tolerance for kulde og tørke samt øget fotosyntese og øget rodvækst. En øget nitratreduktase-syntese påvirker mange positive faktorer i plantens vækst. Så det er heldigt, at pyraclostrobin netop aktiverer denne proces, siger Jakob Skodborg Jensen.

Hvede, hvor der ikke er anvendt Comet Pro:
Ikke brugt Comet Pro
Foto: Jakob Skodborg Jensen.

Hvede, hvor der er anvendt Comet Pro i st. 32. Aktivstoffet i Comet Pro, pyraclostrobin, indgår også i Pictor Active. Der ses tydelige fysiologiske forgrønnende effekter:
Hvede med brug af Comet Pro
Foto: Jakob Skodborg Jensen.

Boscalid tilhører gruppen af SDHI-fungicider og indgår f.eks. i Entargo og Signum fra BASF. Aktivstoffet er effektivt mod Septoria på niveau med de andre produkter, der normalt bliver benyttet i T1. 

Ved forebyggende behandling forhindres svampeangreb på det tidligst mulige tidspunkt, når svampesporer spirer i bladet. Ved behandling efter svampeangreb hæmmes svampens videre udbredelse i bladet.

Pictor Active
Kilde: Tabel 27, side 82, Landsforsøgene 2022, modificeret. Pictor Active er nu godkendt til byg og hvede.

Faktaboks

Pictor Active – en kvalificeret T1 løsning 

Pictor Active er en særdeles kvalificeret kandidat til en T1 løsning i hvede. Pictor Active bekæmper effektivt rustsygdomme og effekten mod Septoria er på niveau med andre midler, vi normalt anvender i T1, og så tæller Pictor Active ikke med i triazol-regnskabet.

I byg har Pictor Active særdeles god effekt mod rust, skoldplet og bygbladplet. Man kan med fordel dele behandlingen i to:

  1. behandling evt. i blanding med Proline og
  2. behandling evt. i blanding med Propulse

Emneord

sponsoreret , BASF , Pictor Active , triazolfrit svampemiddel , raps , hvede , byg , T1 , Comet Pro , Balaya

Forsiden lige nu