Ny opgørelse fra IFRO viser beskeden stigning i udenlandsk ejerskab af landbrug og landbrugsjord i Danmark i 2020. Men niveauet er fortsat lavt.
Den sejlivede myte om, at udenlandske kapitalfonde og rigmænd er i fuld gang med at købe jorden væk under fødderne på danske landmænd, har indtil videre meget lidt på sig.
Det bekræfter en ny, opdateret analyse med data fra 2020 fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi under Københavns Universitet (IFRO) endnu en gang.
Analysen viser ganske vist en mindre stigning i omfanget af udenlandsk ejerskab af landbrug og landbrugsjord i Danmark i 2020 sammenholdt med 2019. Men stigningen sker fra et lavt niveau, og konklusionen er, at kun cirka én procent af den danske, privatejede landbrugsjord i 2020 var ejet af udenlandske selskaber og investorer bosat i udlandet.
"Med de forudsætninger, jeg har lagt ind, er mit bedste bud, at arealet ejet af udenlandske selskaber i udlandet er steget fra ca. 27.200 ha i 2019 til ca. 30.600 ha i 2020", siger analysens forfatter, Jakob Vesterlund Olsen, forsker og Ph.d. ved IFRO.
Han understreger, at tallet er behæftet med en grad af usikkerhed og skøn.
I alt 2,9 procent
Ser man på det samlede landbrugsareal i Danmark, der ejes af udlændinge, uanset om de bor i Danmark eller i udlandet, er tallet for 2020 noget højere:
I alt 2,9 procent af arealet eller i alt 81.940 ha er på udenlandske hænder. Det tilsvarende tal for 2019 var i følge IFROs tidligere analyse fra 2021 2,8 procent af arealet eller 79.816 ha.
I begge opgørelser er udenlandske landmænd bosat i Danmark medregnet, det vil sige f.eks. hollandske kvægbrugere, der er fuldt integereret i det danske samfund.
Debatten om udenlandske investeringer i landbrugsjord i Danmark kredser som regel om udenlandske selskabers investeringer i Danmark - fra udlandet.
Dermed er det især den ene procent, dvs. de godt 30.000 hektar, der ejes af udlændinge med bopæl i udlandet, der er politisk fokus på, vurderer Jakob Vesterlund Olsen.
Han betegner udviklingen, der er sket fra 2019 til 2020, som ’en relativt lille stigning i udenlandske investeringer i dansk landbrugsjord’.
"Især i forhold til, hvad jeg ville have forventet ud fra omtaler i landbrugspressen og diverse medier".
Mørketal og skøn
Jakob Vesterlund Olsen understreger, at hans opgørelse er behæftet med en vis usikkerhed, da det i en del tilfælde er svært at identificere statsborgerskab og bopælsland for selskaber.
"Det er ikke muligt helt præcist at opgøre, hvor meget udenlandske selskaber ejer, eller hvor meget udlændinge ejer gennem danske selskaber. Mange selskaber har ikke nogen ’reelle ejere’, da de er defineret ved at være de ultimative ejere af mindst 25 pct. af selskabet. Derfor er der selskaber, hvor man hverken kan fastslå bopælen eller ejeres nationalitet", siger Jakob Vesterlund Olsen.
Han er ikke overrasket over, at udenlandske institutionelle investorers appetit på at investere i dansk landbrugsjord fortsat synes beskeden.
"Afkastet fra landbrugsaktiviteter er typisk ikke så højt som i andre brancher. Til gengæld er der en langsigtet sikkerhed i investeringer i jord".
Faktaboks
Ingen løbende overvågning:
- Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi har i januar 2022 publiceret en ny udredning med en ’Opdateret statistik over omfanget af udenlandsk ejerskab af landbrug og landbrugsjord i Danmark’. Den er udarbejdet af Jakob Vesterlund Olsen, IFRO.
- Analysen er baseret på nyeste tilgængelige data fra 2020. Den er bestilt af Fødevareministeriet som led i den forskningsbaserede myndighedsbetjening og er en opdatering af en lignende udredning fra 2021, der behandlede data fra 2019.
- Der er p.t. ikke aftalt flere udredninger af udviklingen i udenlandsk ejerskab af dansk landbrugsjord, hverken med IFRO eller Danmarks Statistik.
