Ny lov: Spanske slagterier tvinges til videoovervågning

Ny spansk lov bevirker, at de spanske slagterier skal indføre videoovervågning.

Med ikrafttræden fra slutningen af august tvinger en ny lov de spanske slagterier til at indføre videoovervågning over alle de områder på slagterierne, hvor der er levende dyr.

Det gælder blandt andet indkomne transporter, drivgang, bedøvelse og stikning og afblødning.

Det melder Markedsnyt for grisekød.

Baggrunden for tiltaget er ifølge den spanske regering motiveret af en stigende offentlig bekymring for dyrevelfærden og øget interesse fra forbrugerne om de forhold, som fødevarer produceres under.

Lovgivningen gælder slagterier, der slagter grise og fjerkræ.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle