De to østjyske landmænd Lars Rasmussen og Erling Kristensen har igennem en række år samarbejdet omkring deres maskinparker på deres bedrifter ved Horsnlet. Sidste år fik samarbejdet et nøk til, da de købte matchende traktorer i form af den nye Valtra Q-serie til Erling Kristensen og en ny Valtra T 235. Begge traktorer er udstyret med Valtras fulde teknologipakke. Dermed kan de bl.a. bruges til at samle data i et program som CropManager, oplyses det i en pressemeddelelse fra Valtra.
- Vi er begge koblet op til de samme systemer, så uanset hvem af os der kører i marken, så taler systemerne sammen og vi får samlet al data ét sted. Det giver os en virkelig stor fleksibilitet, at vores traktorer spiller sammen, og derudover skal vi ikke bekymre sig om doseringer eller lignende i marken, fordi de kører efter det samme gradueret tildelingskort, fortæller Lars Rasmussen.
Med den nye teknologi kan de også lettere få overblik over, hvor meget de har kørt for hinanden.
”Vi holder altid styr på, hvor meget vi cirka kører, men der har aldrig været nogen form for millimeterdemokrati imellem os. Hvis jeg kører og pløjer i mine egne marker, kan jeg lige så godt fortsætte direkte over i Erlings marker og omvendt. Men med den nye teknologi, skal vi bare kigge i vores markprogrammer, og så kan vi finde en præcis oversigt over vores kørsel. Det er virkelig nemt, og gør kun vores samarbejde endnu lettere, siger Lars Rasmussen.
Mens han bl.a. høster og pløjer hos Erling Kristensen, så lejer han udstyr fra dem, når han skal gøde, så og sprøjte hjemme på sin egen bedrift.
Relaterede artikler
Kommentarer