Mælkeproducent med 1.100 køer i Estland: Kælvningsstalden er døgnbemandet

Af Leo Hansen, fortalt til Frederik Thalbitzer 

Vi har stadig masser af sne her i Estland, efter at snestormen ramte os samtidig med at Danmark havde storm. Det gav os noget ekstra arbejde med sneplov og gummiged – og da det føg, måtte vi løbende holde det ryddet, så mælkebilen og medarbejderne kan komme frem. Vi har været ude et par gange med traktoren, for at trække medarbejdere fri. 

Egentlig er esterne gode til at holde de store veje fri, men det kniber med de mindre, så de sidste 10 kilometer herud, kan det være svært at køre. 

Dyrlægerne

Debatten om de nye regler for dyrlægernes udskrivning af medicin kører også her, men slet ikke så meget, som jeg kan se, den gør i Danmark. 

Her på bedriften har vi ansat vores egne dyrlæger, så det er nemmere at følge fornuften. Selvfølgelig bliver både vi og dyrlægerne kontrolleret for, om vi følger reglerne, men har man begået en fejl, er kontrollen mere vejledning end straf. 

Generelt i Estland er der større forbrug af antibiotika end i Danmark, men ikke her på bedriften. Vi har haft fokus på ikke at behandle dyr, hvis det ikke er nødvendigt. Estere tænker gerne, at hvis de ikke behandler en ko, der har feber, i dag, så gør de ikke deres arbejde godt. Vi vil hellere følge koen et par dage og se om feberen forsvinder, så vi ikke skal behandle, eller om den fortsætter, så vi skal behandle. 

Det er mest svært for den ældste af vores to dyrlæger, som er lidt en gammel sovjettype. Det er lidt som om, at hvis hun ikke behandler nogle dyr, så er hun bange for, at der ikke er brug for hende. Sådan er tankegangen nok traditionelt her. Vi prøver til gengæld at holde medicinforbruget nede, når der ikke er brug for det og det er jo også en besparelse. 

Forebyggelse

Sygdom handler meget om at forebygge. Sidste år byggede vi vores kælvningsstald om, og nu har vi døgnbemanding. Vi har 3 medarbejdere med 12-timersvagter. Vi ville gerne være en mere, men det er medarbejdere fra Ukraine, som meget gerne vil have flere timer, og dermed højere løn, når de er her.
Fordelen ved døgnbemanding er, at der altid er en til at hjælpe med kælvning, hvis det er nødvendigt. Desuden får kalvene råmælk inden en time – hvis koens egen råmælk ikke er god nok, får de fra fryseren. 

Hurtig råmælk er godt for kalvene.

Vi er glade for det her set up, for køerne kælver ofte sent på aftenen, når der bliver ro på, og så er det godt, der også er opsyn. 

På hver vagt skal de fodre, strø, muge ud og vaske, og det kan de så planlægge efter, hvor mange kælvninger, der er. I gennemsnit er der 3 kælvninger i døgnet, og vi prøver også at fordele dem, så godt vi kan, men der kan jo godt være en vagt uden kælvninger og en med mange kælvninger.

I perioder har vi udfordringer med diarré hos kalvene. Det handler om, hvor vidt dem, der passer dem, gør som de skal. Når de gør tingene rigtigt, går det godt. 

Hvis de ikke holder ordentligt rent eller mælken ikke har den rigtige temperatur, eller hvis de glemmer at skifte handsker, når de har rørt en syg kalv eller ikke gemmer den til sidst, kan det jo sprede sig. Vi går meget op i, at man følger instrukserne. 

Kalvene får 4 liter mælkeerstatning to gange om dagen, måske op til fem liter, når de er større. Det sker i 8 uger og derefter trappes de ned til en gang om dagen i en uge, og så er det slut med mælk. De får også tilbudt kalvestarter fra fødslen af, og når de er fire uger, fuldfoderblandinger. Den begynder de at spise af ret hurtigt. Når vi stopper med mælk, får de kalvestarter sammen med fuldfoderblanding en kort periode. 

Vi laver vores egne kvier og 35 procent af opdrættet er insemineret med kønssorteret sæd, der kan højne køerne. Resten bruger vi kødkvægsæd på, som ikke er kønssorteret, for vi får faktisk mere for en krydsningskvie end for en holstein tyrekalv. Så synes vi ikke, det er nødvendigt at bruge kønssorteret sæd.