Mælkeproducent: Dagsrationen er 14 kr. dyrere end for et år siden

Af Holger Hedelund Poulsen - fortalt Frederik Thalbitzer

Det er helt utrolig som priserne er steget det seneste år. Jeg har lige siddet og sammenlignet tal fra foderkontroller for et år siden med foderkontroller fra i dag. Når jeg regner de aktuelle dagspriser ind, hvor byg for eksempel kan sælges for over 2 kr. pr. kg, er en dagsration steget fra 31 til 45 kr. altså 14 kr. pr. ko pr. dag. Det svarer lige præcis til 40 øre pr. kg mælk, som er den ekstra pris, vi har fået. 

Hvis vi skulle købe alt til dagspris, var det ikke sjovt længere. Heldigvis har vi indkøbt meget af det til andre og lavere priser, og vi har grovfoder til andre priser. Men jeg er sikker på, at vi har fået et niveauskifte i omkostninger. 

Høj elpris

Det er ikke kun foderet, der er steget. Strøm er steget med 10 øre pr. liter mælk. Det skærer yderligere 3 kr. af restbeløbet pr. ko pr. dag, der ligger på 65 kr. lige nu. 

Diesel er også blevet dyrere.

Til gengæld har vi fået næsten 20 kr. pr. kg for gamle jerseykøer, der blev sat ud, og det har vi aldrig oplevet før. Og de er ældre, end hvad vi brugte før, for vi kører forlænget kælvningsinterval. Vi har i gennemsnit 0,8 kælvning pr. årsko og målet er 0,7. Vi har altså mindre kalveopdræt.

Jeg synes, det er en fordel ikke at have så mange kalve. De kræver ekstra god pasning, og vi har især en udfordring med krydsningskalve. Det kniber med drikkelysten især hos vores murray grey krydsninger. Selv om de kommer godt i gang med at drikke, er det som om, de mister lysten igen. Det er helt tosset med kalvene af den tyr, vi har brugt og får kalve efter lige nu. 

Planen er at gå over til anguskrydsninger i stedet for. Der kan vi også få ’kønssorteret tyresæd’, det kan vi ikke med murray grey. 

Ingen atypisk mælkefeber

Jeg har nu også nogle gode nyheder. Køerne er rigtig sunde for tiden. Sidste vinter ved denne tid havde vi nogle køer med atypisk mælkefeber, og det har vi undgået i år. Hvorfor ved jeg ikke. Sidste år brugte vi afskallet havre. I år bruger vi valset byg og havre, der ikke er afskallet, i robotterne. Så optager de et halvt kg tørstof mindre og giver et kg mælk mindre, men det kan vi leve med, når de er sunde. Vi har også øget tildeling af kridt markant. Ud over det, de får i mineralblandingen, får de 300 gram pr. ko om dagen. 
Om det er derfor, vi ikke har atypisk mælkefeber i år, ved jeg ikke, men det er de ændringer, der er sket. 

Køer har en fremtid

Ellers er jeg som vanligt optaget af, at den kreative klasse har så ondt af mælkeproduktion. Derfor har jeg med stor fornøjelse læst en artikel i Nature Food om en undersøgelse, der viser, at når vi alle sammen skal spise mere plantebaseret, bliver der mange spild- og restprodukter i overskud. For eksempel ved grønsagsproduktion. Det spild kan især køer udnytte!

Klik her og læs artiklen  

De har kigget på den ’EAT lanzet diæt’, som er FN’s anbefaling af, hvad vi skal spise, og regnet på, hvor stor mælkeproduktion, der er plads til. Europa kan blive ved at producere lige så meget mælk som nu, dog baseret mere på græs og restprodukter end i dag. Med mælkeproduktion følger en oksekødsproduktion, og der bliver også plads til en beskeden svineproduktion. Grise kan for eksempel æde varmebehandlet madspild fra institutioner. 

Det er spændende læsning, for koen får en ny betydning, fordi den konverterer lav kvalitet til høj kvalitet. Mælk har en høj næringsværdi, når man regner på vitaminer, mineraler og aminosyrer sammenlignet med plantedrikke. 

Koen bliver aldrig helt klimaneutral. Vi kan komme langt med at minimere lattergas i marken og med at lave andre kompensationstiltag som pyrolyse og biochar, der kommer ud i marken. Men det når også en ligevægt på et tidspunkt, hvor man ikke kan gemme mere kulstof i jorden ad den vej. 

Vi bliver nødt til at tænke det hele sammen: bæredygtighed, cirkulær økonomi, klima og ressourceudnyttelse. Vi skal i gang alle sammen, det er ikke kun de andre, der skal gøre noget, for klima er noget, vi alle får en regning for.