Lille vårbyghøst og ringere kvalitet: Sådan kan du justere på grisefoderet

Små udbytter i vårbyg og nogle steder mange grønskud giver udfordringer for grisefoderet.

Den tørre forsommer har resulteret i udfordringer for vårbyggen. Udbyttet pr. hektar er flere steder væsentligt lavere end normalt. Desuden er der flere steder store problemer med grønskud.

Det betyder, at griseproducenter har problemer med at skaffe byg nok af tilstrækkelig god kvalitet, konstaterer seniorrådgiver Jens Korneliussen i det seneste nyhedsbrev fra SvineRådgivningen.
 
Han fortæller, at konsulenterne samarbejder med producenter om at finde den bedst mulige løsning i hvert enkelt tilfælde.

Dette er ofte en blanding af følgende tiltag:

  • Mere hvede og mindre byg generelt i blandingerne (nogle steder kommer de store smågrise på ren hvede som korndel).
  • Rug og havre er også i spil, hvis der kan findes god kvalitet.
  • Prioritering af den bedste byg til søerne, hvis det er muligt.
  • Salg af byg med stor andel af grønne kerner, eventuelt til biogas.
  • Kompensering for manglende byg (fibre) ved tilsætning af fibermix til sofoder med højt indhold af hvede. Fibermix er en blanding af fx roepiller, hvedeklid, grønmel og eventuelt andre gode fibre.  Der kommer givetvis flere af disse blandinger til salg i løbet af fodersæsonen.
  • Køb af byg fra udlandet. Det er i skrivende stund muligt at købe byg af god kvalitet fra Tyskland til rimelig pris. Det er bestemt at foretrække frem for at købe dansk byg med grønskud.   

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle