Med den brede aftale om finanslov så undgik Klimarådet den kraftige beskæring af sit budget i 2024, som der var lagt op til i regeringens udspil. Det er positivt, mener L&F, der dog ønsker der bliver stillet yderligere krav til rådets kompetencer.
Det skortede ikke på kritik fra Landbrug & Fødevarer, da Klimarådet i februar anbefalede, at der bliver indført en afgift på 750 kroner pr. ton udledt CO2e, hvis Danmarks klimamål skal nås.
Klimarådet blev af organisationen beskyldt for, at de i sin rapport ser Danmark som en osteklokke. Og så blev eksperterne i Klimarådet kritiseret kraftigt for ikke at medregne mange af de nye teknologier, som er på vej, og som man i Landbrugsaftalen fra 2021 sætter sin lid til skal spille en stor rolle i at nedbringe udledningerne af CO2 med fem millioner tons inden 2030.
Den heftige kritik for kun få måneder siden til trods, så lyder det fra Landbrug & Fødevarer, at det er positivt, at Klimarådet med aftalen om ny finanslov er reddet. I udspillet fra regeringen stod Klimarådet i 2024 til at få beskåret sit budget med 15,5 millioner kroner. Det er to-tredjedele af det samlede budget. Men de penge fandt man altså, da aftalen skulle indgås. Til særlig glæde for SF og De Radikale.
Til næste års finanslov skal partierne så arbejde for en mere langsigtet plan for Klimarådet.
Fra Landbrug & Fødevaer lyder det, at beslutningen om at "videreføre styrkelsen af Klimarådets sekretariats kompetencer inden for samfundsøkonomiske vurderinger samt analyse, er positiv".
Fra Merete Juhl, administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer, så lyder det, at organisationen i relation til Finansloven for 2024, hvor Klimarådets langsigtede fremtid skal forhandles på plads, dog vil arbejde for, at der bliver stillet krav til de kompetencer, som er i rådets sekretariat.
- For L&F er det helt centralt, at Klimarådet er sammensat med brede kompetencer, der har et solidt og praksisnært overblik over, hvilke teknologier og muligheder, der er til at løse de store udfordringer med klimaet. Netop teknologi og know how er her, vi i landbrugssektoren har de store reduktionspotentialer, siger Merete Juhl.
