Landmand: Vi gør klar til at så sidste afgrøde - test af gyllebom lover godt

Af Søren Bilstrup, økologisk planteavler - fortalt til Stig Bundgaard

Det har været et træls, mærkeligt og meget sent forår, og vi er endnu ikke færdige med at så i skrivende stund, fredag 19. maj.

Nogle vil nok kalde det et unormalt forår, men hvad er egentlig et "normalt" forår? Kigger vi på de seneste fem år, kan jeg ikke finde et forår, der kan kaldes normalt. Sidste år havde vi et tidligt forår. I år er foråret kommet sent, og næste år er sikkert noget helt tredje.

Vi må tage det som det kommer og tilpasse os bedst muligt. Andet er der jo heller ikke at gøre. 

Søren Bilstrup. Privatfoto

Startede såning 10. april

16 hektar fremavlsærter til Vestjyllands Andel blev sået 10. april og var den første afgrøde vi fik i jorden. Den blev sået rent uden græs, fordi næste afgrøde er vintersæd. Næstefter fulgte 17 hektar karse med sådato 22. april, og her blev der på de 12 hektar udsået hvidkløver til frø samtidig.

De første 4 af 21 hektar vårbyg kom i jorden 24.-25. april. Resten er blevet sået i bidder med afslutning 8. maj. Vårbyggen er kommet hurtigt op, og jeg synes afgrøden har været utrolig hurtig til at indhente det tabte i forhold til det sene såtidspunkt.  

De 18 hektar vårhestebønner var prioriteret til tidlig såning, men de blev først sået 3. maj i en tung, lav lerjord, der ikke var farbar før. Det er jeg virkelig ikke glad for. Planterne er lang tid om at komme op trods det varmere vejr, og alt i alt bliver vækstsæsonen alt for kort.

For 14 hektar lupin blev der pløjet mandag 15. maj, og vi sår efter planen lørdag 20. maj. Hidtil har vi ikke kunnet køre i marken, som har mange lavninger, og torsdag for godt en uge siden kørte vi fast med både møgspreder og ploven. Det er desværre alt for sen såning, og det kommer til at koste udbytte.

Her er der sået emmer. Til udbringing af gyllen er der anvendt Bomech-bom.

Småfrøede specialafgrøder får optimalt såtidspunkt

Heldigvis har vi også flere småfrøede specialafgrøder, som er optimale at så i perioden 10.-25. maj. Det kommer til at passe fint med vejret i år.

Til de 13 hektar boghvede er den sidste dybstrøelse kørt ud med cirka 15 ton pr. hektar. Tirsdag 16. maj blev der pløjet, og vi har sået torsdag. Ved såning blev boghvedefrøene samsået med en pelleteret organisk gødning, YaraSuna, svarende til 24 kg N pr. hektar. Med frøkassen sår vi i samme arbejdsgang udlæg af henholdsvis 8 hektar rødkløver til frø og 5 hektar hvidkløver til frø.

8. maj blev ni hektar oliehør sået, og der blev placeret gødning under frøene i form af 27 kg N i YaraSuna. I oliehørren afprøver vi tre forskellige gødskningsstrategier, hvor næringsstofferne, udover YaraSuna, kommer fra 1) såning af rødkløver som efterafgrøde plus 60 kg N pr. hektar i gylle, 2) rødkløver som efterafgrøde, 3) forfrugt 2. års kløvergræs.

Til 8 hektar linser har vi først fået leveret udsæden 14. maj, og vi har sået 16. maj. Aftager er skiftet fra Aurion til Danish Agro.  

Sidste afgrøde, vi skal så, er 23 hektar hamp og samtidig udlægges rødkløver til frø. Forfrugt er primært ital. rajgræs til frø, og vi stiler derudover efter at tilføre 90-100 kg N pr. hektar. Marken fik tilført ca. 25 ton gylle pr. hektar tirsdag 16. maj, planen er at så cirka en uge efter. Marken har tidligere fået tildelt cirka 20 ton have-park kompost pr. hektar.

Fra i år er det mit mål at udlægge til frø og efterafgrøde samtidig med såning af hovedafgrøden. Det er lykkedes i langt de fleste vårafgrøder, men i enkelte marker kommer det først til at ske i forbindelse med en senere radrensning.

Udbringning af gylle på rajsvingel 13. april med Vredo gyllevogn med nedfælder.

Gylle tildelt ad én gang

Vi er næsten ved at være i bund med at køre gylle ud. Jeg er i gang med at tjekke, hvor meget vi har tilbage i tankene.

Onsdag afsluttede vi med anden gang gylle på en rajgræsmark, og nu mangler vi kun at køre ud på 16 hektar vårbyg, nåt det er vokset godt til, samt slætgræs. Sidste nedfældning af gylle blev udført 3. maj på frøgræs, mens det sidste skal udbringes med slanger/Bomech-bom.

Det har været et rigtig vanskeligt år med gyllen. Set i bakspejlet er jeg nu alligevel meget tilfreds med den måde, vi har fået det afviklet på.

Jeg valgte at tage en chance med risiko for eventuelle kørespor, og vi fik maskinstationen til at udbringe de første læs 13. og 14. april på frøgræs og slætgræs. På det tidspunkt ville ingen andre køre ud med gylle på grund af føret. Vores maskinstation var velvilligt indstillet, og vi havde rådighed over hele tre gyllevogne og fik en masse gylle kørt ud – og kørte også fast et par gange. 

Vi var heldige, for det viste sig at være den rigtige beslutning i forhold til at skyde væksten i gang, og vi fik bragt noget gødning ud til afgrøderne, de kunne starte på.

Normalt udbringer vi gylle ad to omgange til afgrøderne, dels som startgødning tidligt og dels når der skal sker frø- eller kernefyldning senere på sæsonen.

I år har vi dog på grund af det sene forår valgt at udbringe gyllen ad en gang til over halvdelen af frøarealet, og jeg tror faktisk ikke at det får nævneværdig betydning for udbytterne. På nogle bynære frømarker med ital. rajgræs og rajsvingel tæt ved Skive har vi prioriteret kun at køre gylle én gang for ikke at genere naboerne unødigt.  

Billede fra 13. april. 43 ton gylle pr. hektar nedfældet med Vredo-gyllevogn i rajsvingel.

Bomech-bom god løsning ved sen såning af vårbyg

Til frøgræs er der anvendt en selvkørende Vredo-nedfælder, som muliggøre tidlig kørsel, til halvdelen af arealet, og en gyllevogn med såkaldt Bomech-bom til den anden halvdel.

På en Bomech-bom sidder en slags skær for enden af slæbeslangen, som laver en lille rille i jorden, så gyllen bliver nedfældet.

I vårbyggen har jeg lavet et forsøg i løs, ikke-tromlet jord, og det gik bedre end forventet: Her er der henholdsvis lige før og lige efter fremspiring nedfældet gylle med Bomech-bom. Med denne teknik ser det ud til at gyllen hurtigt forsvinder i jorden, så fordampningen af N er begrænset, og det ser ud tikl at være en velegnet metode til gylleudbringning ved sen såning af vårbyg.

Med hensyn til gyllen er jeg kun for lidt utilfreds med vinterrug, hvoraf en tredjedel af marken, svarende til ca. 10 hektar, først fik tildelt gylle 8. maj på grund af de dårlige kørselsforhold. På resten af arealet har afgrøden dog rettet sig rigtig godt.

Tilsvarende fik noget af vårbyggen først tildelt gylle efter såning, fordi vi skyndte os at så, da jorden var tjenlig. Den sene såning koster selvsagt lidt på udbyttet, mens den lidt forsinkede gylletildeling næppe kommer til at koste udbytte.

Udbringning af gylle på vårbyggens fremspringstidspunkt med Bomech-bom.

Udbringning af gylle på vårbyggens fremspringstidspunkt med Bomech-bom.

Foto taget 8. maj. 30 ton gylle pr. hektar tilført med Bomech-bom lige før fremspring af vårbyg, der er sået 30. april. 

Biostimulanter er fejlet 

Vi har endnu ikke fået udbragt biostimulanten GreenF, som det ellers var planen at tilføre til vårbyg og emmer tidligst muligt for at sætte gang i jorden.

Jeg havde overvejet udbringning med gylle, med en gammel sprøjte eller at leje en mand med sprøjte ind til det, men vejret drillede oven i at det har været en travl periode. Det er til dels også udtryk for dårlig driftsledelse, og den må jeg tage på min kappe. Men vi kører næste gang, det regner.

Vi har fået blindstriglet korn og bælgsæd første og eneste gang med vores 12 meter Einbøck strigle, og senere skal radrenseren på arbejde i ærter, kornafgrøder og karse. Ind i mellem har vi fået bekæmpet kvik med Marsk Stig-harven.

Inden for den næste uge skal vi have ensileret wrapballer til de kvægbønder, vi har faste aftale med. Det sker dels fra en timothe-mark, som er kasseret og står tynd på grund af manglende gylletilførsel, og dels fra første slæt fra 40 hektar græsmark.