Landmand: Vi er gået strip-till på 120 hektar med roer, raps og spinat - det ser godt ud

Af Christian Wibholm - fortalt til Stig Bundgaard

Jeg har ejet og drevet Liselund Gods siden 2007, da jeg købte ejendommen i fri handel.

I 2007 var arealet på 228 hektar. Det er siden vokset til 635 hektar på grund af tilforpagtninger. Jeg tilkøber ikke jord, men har valgt en forpagtningsstrategi, fordi ingen af vores børn er interesseret i at drive ejendommen videre. 

Jeg er uddannet agrarøkonom fra Næsgaard Agerbrugsskole. Da jeg købte ejendommen, havde jeg fuldtidsarbejde som finansieringskonsulent, som jeg stoppede med i 2008. Jeg drev Liselund alene frem til 2017, da jeg tilforpagtede ejendommen Stenkærgård med 430 hektar og samtidig ansatte en mand på fuldtid.

Harvning 23. januar 2023 efter roemark, hvor der skal sås vårbyg til foråret.  

VINTERRAPS PÅ 150 HEKTAR SIDSTE ÅR

Da jeg overtog Liselund Gods havde jorden i en årrække været dyrket med hvede, fabriksroer og vårbyg som eneste afgrøder. Alle marker blev pløjet, og kornafgrøderne blev sået med rotorharvesåmaskine. 

I længden syntes jeg det blev for kedeligt med kun tre afgrøder, og jeg ville også gerne have flere ben at stå på i marken. Derfor fik jeg rødsvingel ind i markplanen i 2012, hundegræs i 2014 og spinatfrø i 2019. 

De sidste to-tre år har jeg opprioriteret arealet med vinterraps på grund af de høje priser på rapsfrø. Jeg var sidste år helt oppe på 150 hektar vinterraps i markplanen, hvilket har været problemfrit fordi der ikke tidligere har været dyrket raps på markerne.  

StripCat i aktion i efteråret i hvedestub med efterafgrøder, hvor der efterfølgende sås fabriksroer.    

STRIPTILL FØRSTE GANG I 2020/21

De seneste ca. syv år har jeg i stigende grad drevet jorden uden plov. I indeværende sæson er alle marker dyrket pløjefrit.

I dyrkningssæson 2020/2021 afprøvede jeg første gang strip-till jordbearbejdning, altså et princip hvor jorden kun bliver bearbejdet i smalle striber, hvor afgrøden skal sås.. Det var til 10 hektar fabriksroer, og det gik godt. I år har jeg derfor skruet strip-till arealet op til ca. 120 hektar fordelt på tre afgrøder, nemlig fabriksroer og for første gang vinterraps og spinatfrø.

Ideen med strip-till er at fjerne halm og ukrudt i de rækker, hvor afgrøden sås. Målet er at reducere jordbearbejdningen og samtidig opnå en mere sikker etablering end ved direkte såning.

Jeg oplevede allerede efter første år med strip-till, at vi opnåede en bedre bæreevne af jorden, hvilket især er vigtigt ved roeoptagning for at undgå kraftige kørespor. Forventningen er også at, vi kan spare på herbicider i roerne, fordi plantemateriale fra efterafgrøden hæmmer ukrudt i striberne frem til såning.

Ingen udbytteforskel i roerne

Jeg begyndte med strip-till ved en tilfældighed.

Vores lokale maskinhandler FMR Maskiner i Nykøbing Falster havde hjemtaget en 8-rækket StripCat strip-till maskine. FMR Maskiner ville gerne have maskinen ud at køre i nogle markforsøg, så de kunne fortælle kunderne om, hvad sådan en kunne. Jeg slog til, og vi valgte at afprøve strip-till i fabriksroer.

I efteråret 2020 blev 10 hektar upløjet jord med forfrugt hvede dybdeløsnet i smalle striber med strip-till maskinen i en rækkeafstand på 50 centimeter. Efterafgrøden i form af olieræddike-honningurt blev efterfølgende nedvisnet, så der lå plantemateriale i striberne til at hæmme ukrudtet, og så det kun var nødvendigt at rækkesprøjte med de dyre roeherbicier.

I foråret 2021 blev striberne behandlet øverligt i 5-10 cm dybde med StripCat maskinen, og roefrøene blev sået med en Gaspardo Manta roesåmaskine med gps.

Ved siden af strip-till roerne blev til sammenligning dyrket en traditionel roemark i pløjet jord og med traditionel jordbehandling, hvor efterafgrøden blev nedvisnet i foråret.

I løbet af vækstsæsonen gravede vi både strip-till roer og traditionelt dyrkede roer op for at se på rodudvikling, form og størrelse. Det hele så fint ud, og der var ingen forskel. Ved optagning lagde vi de to typer roer i hver sin ende af kulen, og der blev ikke målt forskel på udbyttet, som var på et normalt niveau, ca. 13 ton sukker pr. hektar.

I sommeren 2022 købte min bror en 12-rækket StripCat.

TRE AFGRØDER MED STRIP-TILL I ÅR 

I sæson 2021/22 var det planen at dyrke strip-till roer igen. FMR Maskiner havde imidlertid solgt maskinen, og det blev ikke til noget.

Heldigvis havde min bror Niels, der driver vores barndomshjem tæt på Liselund, også fået smag for strip-till. Han købte i sommeren 2022 en 12-rækket StripCat med påbygget såenhed.

I år dyrker jeg i alt ca. 120 hektar med strip-till, som er fordelt på 60 hektar vinterraps, 55 hektar fabriksroer og forventet 19 hektar spinatfrø, hvis jeg får dem tildelt af firmaet. Alle marker er jordbehandlet med StripCat maskinen i efteråret, og her midt i januar ser markerne meget fine ud.

StripCat maskinen har en arbejdsdybde på maksimalt 30 cm. Til fx rapsen har jeg i år kørt med en arbejdsdybde på 15-17 cm, og om et par år forventer jeg at kunne nøjes med 10 cm, fordi pløjefri jord med tiden får mindre behov for en dyb jordløsning.

I vinterrapsen har jeg i denne sæson anlagt flere forsøg, blandt andet med direkte såning, udsædsmængde, gødningsmængde og strip-till.

Jeg har blandt andet en parcel med strip-till og et plantetal på kun 12 pr. kvadratmeter, som er tilsået med roesåmaskine. Det ser lovende ud. Her kan jeg potentielt spare ca. 1.800 kr. pr. hektar på udsædsmængden. Det er en metode, jeg helt sikkert vil afprøve i større skala.

Strip-till i rødsvingelstub pr. 23. januar 2023: Til venstre skal der sås fabriksroer til foråret, til højre er der sået vinterraps i efteråret. 

SPOTSPRØJTNING MOD TIDSLER

Til foråret skal jeg for første gang afprøve spotsprøjtning af tidsler. Det bliver på ca. 80-100 hektar, hvor der står lidt for mange tidsler.

En konsulent fra Agrovi kommer i maj på besøg med en drone, som overflyver arealet, og ud fra fotos bliver det lavet tildelingskort. Tidslerne skal derefter spotsprøjtes med MCPA med vores nyindkøbte Horsch Leeb trailersprøjte med 12.000 liter tank.

Når vi spotsprøjter, kan vi bruge en lidt højere dosis end ved bredsprøjtning, og effekten bliver langt bedre. Samlet set kan spotsprøjtning af tidsler reducere pesticidforbruget med måske op til 80 procent.  

Jeg forventer, at det på et tidspunkt også vil blive muligt at spotsprøjte flyvehavre.