Landmand: Tænk sig at jeg lige nu kan få over 7.000 kroner for en slagtet jerseyko

Blog fra Mælkeproducenten: Holger Hedelund Poulsen færdigfeder de fleste af udsætterkøerne og den høje oksekødsnotering giver det en pæn check fra slagteriet. Men han funderer også over, om jerseykøerne er blevet for store.

Af Holger Hedelund Poulsen – fortalt til Peter Winther Mogensen

Vi har netop sendt fire køer til slagtning. De tre nåede over 500 kg levende vægt og den sidste tangerede lige netop 600 kg levende vægt. Det sidste betød, at koens kødværdi oversteg 7.000 kroner. Det er da helt fantastisk at få så mange penge for en slagtet jerseyko. Det har jeg aldrig prøvet før.

Vi er som regel gode til at færdigfede vores udsætterkøer. Mange når at malke 1,5 år fra sidste kælvning før de udsættes, og det løfter som regel slagtevægt og afregning. Det er ikke så tosset en strategi.

Selvom jeg glæder mig over de høje kødpriser, så undrer det mig en smule, at prisen har kunnet stige så meget og markedet fortsat er nærmest umætteligt. Oksekød kan sælges til stadigt højere priser og køberne er dér, men svinekød er billigt og mangler en tilsvarende optur.

For store køer

Selvom det er rart med udsætterkøer, som efterlader et godt aftryk på slagteriets vægt, så har jeg også de seneste år spekuleret på, om vores jerseykøer er på vej til at blive for store. Det er et emne, man oftest forbinder med de store racer, men mine køer bliver også gradvist større. Vi satte malkerobotter ind for 14 år siden, og nutidens køer fylder mere i robotterne, end de gjorde dengang.

Måske skal vi helt generelt tage en snak i avlsregi, om vi skal avle efter mindre køer. Alle ved, at bentøjet er mere udsat på store end på små dyr, og der går også mere foder til vedligehold på større dyr end på mindre. Måske skal vi vægte størrelse noget mere og mindske vægten på ydelse?

Færdig i marken

Vi er blevet færdige med at så både korn og hestebønner, og det er her på bedriften historisk tidligt at være færdige før 1. april. Februar var våd, men vi har kunnet køre de fleste steder. Til gengæld er der intet, som spirer eller gror. Græsmarkerne har en trist farve og bladene bliver ikke større. Vi mangler varme og nedbør.

Jeg har i denne uge kørt gødning på græsmarkerne og har studset over de mange muldvarpeskud, der er. Det er godt nok irriterende at skulle køre alle markerne over for at jævne muldvarpeskud, men det er nødvendigt i år. Hvorfor muldvarpene har været så aktive ved jeg ikke, men jeg kan ikke nå at fange dem alle sammen.

Vi har reduceret vores grovfoderareal, fordi vi har rigeligt med majs efter to gode majssæsoner. Der ligger også flere wrapballer med græs end forventet, så vi har sået noget mere vårbyg. Jeg ville hellere have sået noget vintersæd, men det spærrer efterafgrødereglerne desværre for.

Vi har ventet til det sidste med at få kørt gylle ud for at mindske risikoen for køreskader. Vores maskinstation gør et godt stykke arbejde, men jeg er bekymret for de store vogntog, som efterlader spor mange steder. Måske vi skal have set på, om det vil være bedre med lastbiltransport af gylle på vejene og så udbringning med mindre enheder på markerne? 

Tænk på forsyningskæden

Jeg bliver nærmest konfus, når jeg hører priser på foder, energi og gødning lige nu. Jeg er ikke sikker på, at alle prisstigninger kan begrundes i reelle prisstigninger på råvarer, der er ganske givet også en del, som tjener ekstra godt lige nu. Vi fyrer eksempelvis med træpiller i privaten, og her er prisen fordoblet siden starten af vinteren. Så meget dyrere er træet nok ikke blevet.

Et andet eksempel er kvælstof. Så vidt jeg ved skal der bruges en halv kubikmeter gas til at lave et kg kvælstof, men selv med prisstigninger på gas, er der langt vej op til de 30 kroner, som et kg kvælstof koster lige nu.

Kornprisen har rundet tre kroner pr. kg korn. Det har jo ingen realistisk gang på jord fremadrettet med så høj en kornpris, og de der kan sælge, har vel mest af alt vundet i lotteriet. 

Jeg er glad for, at vi selv kan producere meget foder selv, og jeg håber, at mine kollegaer i mælkebruget også får øjnene op for større selvforsyning eksempelvis ved at dyrke mere bælgsæd. Den globaliserede verden, som gjorde det muligt at hente alt næsten alle steder, er jo sat i bakgear. Vi må tænke mere på os selv.

Det vil formentlig også give landbruget en større betydning, fordi vi kan spille en større rolle på energiområdet. Folk, som køber fjernvarme fra et halmfyret værk, hygger sig med varme lige nu. Det kunne de godt takke landbruget for.

Faktaboks

Holger Hedelund Poulsen

  • Ejer Møllegård ved Skanderborg. Blogger til Kvæg Plus
  • Har drevet bedriften i 49 år. Stort fokus på hjemmedyrket foder og at mindske klimabelastningen.
  • Til bedriften hører Danmarks højeste punkt, Møllehøj på 171 meter
  • 190 jersey-køer plus opdræt, alle dyr går på dybstrøelse
  • Gennemsnitlig ydelse pr. ko: ca. 11.000 kg EKM
  • Tre DeLaval malkerobotter, leverer non-gmo mælk til Arla
  • 270 hektar stærkt kuperet jord, hvoraf 130 er ejet: Majs, slætgræs og græsmark på 100 hektar, vinterhvede, vinterbyg, vårbyg, hestebønner og vinterraps
  • To ansatte, en elev og en fastansat

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.