Af Filip Friis - fortalt til Peter Winther Mogensen
Vi har denne sommer lært, at fluestik og forebyggelse deraf, er noget vi skal have fokus på fremover. Vi havde 25 goldkøer på græs, da jeg tog på ferie, og da vi kom hjem efter tre uger, var halvdelen desværre blevet fluestukket. Syv af dem blev så hårdt medtaget, at de ikke kommer til at give mælk.
Jeg må konstatere, at vi ikke havde den fornødne mandskabsmæssige erfaring til at spotte og agere på problemet, imens jeg var væk. Da jeg kom tilbage, prøvede vi flere ting af for at forebygge yderligere. Vi flyttede goldkøerne og vi prøvede endda, om det gjorde forskel, at de gik midt på marken eller ude langs siderne. Men intet hjalp. Jeg spurgte dyrlægen, om vi kunne få noget pour-on-middel, men det blev afvist.
Jeg vendte det i en erfagruppe og fik heldigvis en rådgivers ord for, at bi som økologer godt må forebygge ved at bruge pour-on-middel. Så det gør vi til næste år.
Noget andet vi forebygger er lungebetændelser hos kalve. Vi forsøgte med vaccinering for tre år siden, og den første vinter havde vi kun to tilfælde af lungebetændelse. Jeg tænkte, at vi nok godt kunne undvære vaccine, men den efterfølgende vinter fik vi 27 tilfælde af lungebetændelse, fordi vi ikke vaccinerede. Så nu holder vi fast ved vaccinerne. Kalvene skal have vaccine i næsen på dag 10 og så vaccine i kroppen i sjette og niende uge.
Ved at undgå lungebetændelser minimerer vi risikoen for, at kvierne får problemer, som kan give udslag i nedsat tilvækst. Vi er interesseret i en passende tilvækst frem mod kælvning, og vores nye kviepasser har fået krav om, hvad kvierne skal veje og vokse.
Afgræsning udfordret
Vi har fået nedbør og det letter afgræsningen. Det er rigtigt græsvejr lige nu med moderate temperaturer og nedbør i ny og næ. Vi har vandet afsindig meget denne sommer, men har alligevel ikke kunnet holde vores afgræsningsmarker i det ønskede høje gear. Sværest har det været på den nye ejendom, hvor græsmarkerne er meget gamle, og hvor der er udpræget kløvertræthed. Så de næste år bliver vi nødt til at så rug og rajgræs til afgræsning, så markerne kan få kløverfrihed. Jeg er ikke særlig stor tilhænger af rajgræs, for procenterne i mælken falder og køernes maver bliver løsere, når vi åbner til rajgræsmarkerne. Men rajgræsset er nødvendigt for at aflaste arealerne tæt på stalden.
Lige nu henter køerne 2,5 til 3 foderender i afgræsning. Det er ikke meget, men det er proteinrigt græs, så det kan godt betale sig med de foderpriser vi har.
Femte slæt står for døren inden længe, og det er et af de vigtigste slæt. Vi plejer at opnå et højt proteinudbytte og en god fordøjelighed i femte slæt, så jeg kan slet ikke følge de kollegaer, som reserverer det til kvier. Det er det i mine øjne alt for godt til. Vi tager nok femte slæt ti dage før andre og vi gør os umage med fortørring og så videre.
Triste majs
Vi plejer altid at avle godt i majs, men i år bliver en undtagelse. Jeg bedømmer, at halvdelen af majsmarkerne står så skidt, at ensilagen derfra går direkte til kvier og stude. Det er formentlig det kolde vejr i maj, som har sat majsene tilbage og ikke givet den kvalitet og fylde, som vi er vant til.
Heldigvis har vi rigeligt med majs på lager. Vi kan sagtens fodre til nytår med majs fra sidste år, og det passer i min plan om, at vi ikke starter fodring med ny majs før efter nytår. Men strategien bliver måske udfordret i 2023, hvis årets majshøst bliver så skidt, som jeg frygter.
I marken skal vi også snart i gang med at mejetærske hamp. Frøene er afsat til kosmetik og plantemad, men jeg håber, at vi kan produktudvikle hamp, så jeg får hampekagerne retur til fodring. Jeg ønsker også at få presset mine rapsfrø og få rapskagerne tilbage til foderbrug.
Store og små investeringer
Jeg er i planlægningsfasen med etablering af en ny stor gyllebeholder. Den skal placeres på bar mark, så den er let tilgængelig for biogasselskabet. Jeg vil sige til dem, at de gerne må fylde den op frem mod 1. marts. Hvis de selv får ret til at bestemme hvornår, de må fylde den, så kan det være, at jeg får betaling for at tage gyllen.
Ved at placere gylletanken væk fra ejendommen, så får vi også reduceret smitterisikoen i forhold til salmonella. Den gamle gylletank er blevet til opsamlingsbeholder for overfladevand og afløb fra kalvelandsbyen, så derfor må jeg opgradere ved at bygge en ny. Miljøgodkendelsen er i hus, så jeg håber, at vi snart kan få tanken opført.
Blandt de lidt mindre investeringer er en ATU, som vi skal bruge til intern transport mellem ejendommene og når der skal afløses i marken eller kigges til dyr. Min hustru krævede, at den skal have tre sæder foran, så jeg kan hente børnene i børnehaven. Det fik den så, og jeg tror, at det bliver en god maskine for os. Den har lukket kabine og har varme, så den kan bruges året rundt.
Massage igen
Tirsdag får vi besøg af massøren. Det er anden gang, og vi glæder os alle til et genbesøg. Det er blevet et godt medarbejdergode. Der er blevet lavet lister, så folk ved, hvornår de skal møde ind, og så får alle fri bagefter.
Faktaboks
Filip Mark Friis
- Løgumkloster, blogger til Kvæg Plus siden 2020
- Udvidelse til 280 køer
- Uddannet jordbundsteknolog fra Vejlby Landbrugsskole
- Bedriften overtaget pr. januar 2019 i generationsskifte, 1 fastansat (far) 1 markmand, 1 deltid (faglært) to uddannede dyrlæger fra Brasilien (Elever)
- Økologisk siden 1995, 135 malkekøer plus opdræt
- Krydsningsracer, Holstein, RDM og Jersey for malkekøer og Blåkvæg som kødkvæg
- 4 nye malkerobotter, Lely A5, foderskaber Juno, 2 Lely robotskabere, Heatimer
- Ydelse: Vinter ca. 35-37 liter EKM pr. dag Sommer 32-34 liter EKM pr. dag
- Løsdriftsstald fra 2005 med Latex-madrasser
- +800 hektar, 9-10 vandingsmaskiner
- Markplan til høst 2022 (100% selvforsyning): Kløvergræs 150 ha, kolbemajs 35 ha, raps 205 ha, lupiner 230 ha, vårhvede brød 40 ha (sået november), vinterhvede/rug/triticale 55 ha, frøgræs 25 ha, 35 ha rødkløver til frø og 65 ha hamp.
Relaterede artikler
Kommentarer