Landmand med 320 køer: Hold da helt ferie – og se din gård udefra

Af Filip Friis – fortalt til Frederik Thalbitzer

Når I læser denne blog, sidder jeg med min kone i Rom og drikker et koldt glas hvidvin og spiser tapas i en uges tid. Vi stikker af her i slutningen af forårsarbejdet, for det er vigtigt, når man vil udvikle noget at tage en pause og at tage tid til at se det udefra. Jeg ved godt, at vi er heldige, for det kan kun lade sig gøre, fordi vi har gode medarbejdere til at passe gården og gode forældre, der kan passe børnene.
Udbinding

Vi har været i fuld gang med udbindingen de sidste dage. Køerne er nu udbundet på begge ejendomme. Vi arbejder med et A-hold og et B-hold. Køerne separeres ved malkerobotten, så der er styr på, at de er malket, før de kommer ud. Det første hold kommer ud fra klokken fem og det andet hold kommer ud fra klokken otte. De første henter vi ind ved middagstid og de sidste ved kaffetid. Sådan kører det lige nu. Til sommer, når det bliver varmere, kan de gå ud fra klokken et om natten, og så vil de også gerne ind om dagen, fordi der er køligere i stalden.

Køerne vil gerne ind igen og æde. Det er trods alt nemmere at få maden serveret. Det er det samme, hvis nogen spurgte os, om vi ville ud at grave kartofler op og skrælle dem og koge dem, eller om vi bare vil have dem serveret. Så foretrækker man jo det sidste i det lange løb.

Forårsarbejdet

Vi er nået langt med forårsarbejdet og mangler kun få hektar. Vi har sået en del havre i år med rødkløverudlæg i til at samle kvælstof, og hvis det giver et efter slæt, så sælger vi det til biogas. Kvierne er udliciteret, så vi har ikke andet at bruge et dårligere slæt til end biogas.

I år dyrker vi hvid lupin, og vi har sået 30 hektar, der er kommet op. Jeg har store forventninger til hvid lupin. Målt på udbytte, proteinindhold og fedt er den langt bedre end blå og gule lupiner. Derfor er hvid lupin også et godt alternativ til soja.

Dyrt protein

Det er dyrt for os, at vi ikke kan bruge soja nu, hvor det er blevet billigt, mens rapsen koster mere og samtidig er det svært at skaffe rapskage. Derfor er jeg meget glad for lupinerne. De er bedre end hestebønner, når det gælder sammensætning af aminosyrer og i forhold til energikoncentration. Når man vil have højtydende køer, skal de også have det rigtige foder.

Jeg vil forsøgsvis så lidt soja igen. Det gik ikke så godt for dem, som prøvede sidste år, men måske lærer vi det hen ad vejen. Jeg mener de fik for lidt startgødning, og at de var podet forkert, så de ikke fik samlet kvælstof nok op. Når jeg ikke kan købe kvalitetsprotein, bliver jeg næsten nødt til at prøve at dyrke det selv.
Vores ydelse ligger, ja jeg vil være glad for hvis den lander på 10.000 kilo EKM i år. Vi har jo skiftet til jersey og samtidig sat mange nye kælvekvier ind, så vi er gået et par tusinde kilo ned i forhold til Holstein.

Ny fremspiret hvide lupin med vårhvede som er blindstriglet engang og klar til radrensning om 5-10 dage, hvor der samtidig bliver gødsket med 15-20 kilo tilgængelig svovl per hektar.

Ærtehelsæd

Vi har også sået ærter til helsæd. Jeg bryder mig ellers ikke om ærtehelsæd, men vores grovfoderbeholdninger er i helt i bund, så vi er nødt til det med de mange ekstra køer, vi har fået.

Ærtehelsæd giver ikke nok, så foderenhederne er dyre og jordlejen her ligger nu omkring 6.-8.000 kroner per hektar. Brakken er med til at hæve prisen, for den lægger en prisbund på 5.-6.000 kroner for den ringeste jord. Solceller presser også prisen.

Blåkvæg

Sidste år var der et vindue på 3 måneder, hvor økologer måtte inseminere med blåkvæg. Det gjorde vi og fik 30 kalve. Nu må man igen ikke inseminere med dem længere. Det sjove var, at jeg kunne se, at charolaiskrydsninger er vokset med 1,8 kilo per dag, mens blåkvægkrydsninger er vokset med 1,6 kilo per dag. Det var ikke det, vi havde ventet. Og vi har ikke brug for blåkvæg.

Lige nu inseminerer jeg alt med Angus. På grund af salmonella har vi lov at aflive kalve, og vi opfeder kun nogle af alle de kalve, vi får. Vi har dog 100 stude, men så dyrt som foderet er, er det meget dyrt at fodre dem, og andelsselskaberne kan kun sælge lidt af kødet som økologisk. I nogle tilfælde har konventionelle fået en højere notering. Det går jo slet ikke i længden.

CO2-afgift

Der er meget snak om CO2-afgift igen, mens vi går og venter på, hvad politikerne finder på. Jeg kender flere, der ønsker at bygge nye stald, men som afventer beslutningsgrundlaget. 

Jeg undrer mig lidt over timingen!! Hvis man bare holdt fast i de regler, som allerede er vedtaget frem til 2034, ville mange producenter stoppe naturligt, Jeg synes man skulle stoppe snakken om mulige dispensationer til ikke godkendte stalde, som ikke overholder nye regler. Så kunne alle udregne afskrivninger og mange forberede sig på pension eller lidt planteavl fra 2034 

Jeg har hørt flere fremstående folkevalgte i L&F udtale, at de ville stoppe, hvis der kom en høj afgift, for så havde de ikke gjort deres arbejde korrekt, men mon ikke bare, det er en politiker der snakker!!
I New Zealand har de en afgift på cirka 20 kroner per ton per år. Her snakker man om alt fra 100-1.100 kroner, selv om ingen ved, hvordan det ender. 

Men det er uhyggeligt, at en forkert udregnet CO2 afgift, kan gøre så meget skade i vores erhverv. Når det stadig blandt andet er så billigt CO2- mæssigt at flyve. 
 

Knuste muslingeskaller på ny anlagt drivvej