Landmand: Kornprisen er så høj, at det ikke giver mening at give det til køer

Af Filip Friis – fortalt til Peter Winther Mogensen

Det er en fantastisk tid at være landmand i lige nu. Alt tager sig godt ud i maj, og vi har haft et forår, hvor alt har kunnet lade sig gøre. Såbedet har været let at gøre klar og frøene er spiret godt frem. Der er ingen skadedyr eller svampe i afgrøderne, så det er perfekte forhold til økologisk planteavl. Nedbør har vi ikke fået meget af, så de 11 vandingsmaskiner har kørt i døgndrift de seneste 3,5 uge.

Vi har rigeligt med vand og maskinkapacitet, så vi har vandet alle afgrøder to gange og nogle afgrøder har fået tre gange. Det koster selvfølgelig en del mandetimer at flytte vand, men det betyder, at vi ikke må opgive afgrøder på grund af tørke. Vi har køer på græs og henter derudover friskt græs med græsvogn, så græsset skal være appetitligt hele tiden. 

Vi har fået majsen i jorden til tiden, og jeg planlægger at alle 45 hektar skal tages til kolbemajs fremfor helsædsmajs.

Når jeg vælger kolbemajs fremfor helsædsmajs hænger det sammen med, at jeg så kan undvære en del korn i køernes ration. Og med de afgrødepriser vi tilbydes nu, så er det en bedre forretning at sælge kornet fremfor at skubbe det gennem en ko for at lave mælk og kød.

I de år, hvor jeg har været landmand, har jeg aldrig oplevet et bedre bytteforhold i marken end nu. Til gengæld kniber det med køerne. Når vi kan opnå høje restbeløb med den nuværende mælkepris, så skyldes det nok, at overførselspriserne på grovfoder ikke er helt ajourført.

Den økonomiske forskel mellem mark og kvæg har endvidere fået den betydning, at jeg netop har solgt 18 drægtige kvier, som skulle have kælvet i sensommeren. De blev solgt hurtigt, og det var nok bedst at sælge dem alt taget i betragtning. Og så skal vi ikke bruge tiden på at malke dem ind.

Klar til slæt

På mandag skal vi skårlægge første slæt. Det er nok lidt tidligt, men markerne er meget uens, så jeg vil gerne have det hele klippet af nu. Vores afgræsningsarealer har præsteret større udbytte end ventet, så nogle af dem tages med til første slæt.

Andet slæt er planlagt til 21 dage senere. Tredje slæt får lov at stå, så det kan bruges til studefoder. Derefter klør vi på med sensommer- og efterårsslæt, og i år kommer vi nok til at jagte mindst seks slæt, fordi vi skal lave højkvalitetsensilage med mest muligt protein. Arealer, som køres over med græsvognen, bliver nok slættet syv-otte gange i år.

Køer på halmpiller

Vi er begyndt at sætte køer ind i den lejede stald, som er opgraderet med nye malkerobotter, robotskraber, foderskubber osv. Lige nu går der knap 50 køer til to robotter, så der er ikke pres på. Efterhånden som de indkøbte jerseykvier kælver ind, så fylder vi stalden op.

Vi har sat en bagkant på sengebåsene og fyldt op med halmpiller. Det ser hamrende godt ud og er let at arbejde med. Jeg havde besøg af en kontrollør forleden dag, og vedkommende havde aldrig set så rene køer, som mine på halmpiller. Hvis det fortsætter sådan, så bolter vi nok også en bagkant på derhjemme og fylder båsene op med halmpiller.

Foruden at give rene køer og yvere, så har halmpillerne en ikke uvæsentlig fordel i forhold til at levere gylle til biogas. Pillerne beriges med næringsstoffer og biogasselskaberne vil meget gerne have dem med i produktionen, så måske kan det ende med, at jeg får et tillæg for gyllen, så omkostningen til pillerne reduceres. Jeg skal give 1,4 krone pr. kg halmpille, men da de suger seks gange så meget som ubehandlet halm, så er det en fin pris.

Hvis vi skal udvide vores horisont og ikke kun tænke på mælkeproduktion, så bliver energiproduktion nok også noget, som vi skal interessere os for. Og det kan blive afgørende for at få lov at bevare husdyrproduktionen.

Fasefodring skal prøves

Første maj startede vores nye fodermester, og det er rart at have en at sparre med. Vi starter snart med at forsure goldkøerne og praktisere fasefodring i goldperioden. Min fodermester mener også, at vi kan fasefodre kalvene med mælk og på den måde spare noget mælk. Så det skal vi også prøve i den kommende tid.