På gården Bredkjær, der ligger på Bredkjærvej høster familien Bredkjær.
Det lugter lidt historisk, og det er måske heller ikke helt forkert at sige, eftersom gården har været i familien i syv generationer.
- Jeg er syvende generation på gården og ottende er klar. Min far han hjælper, min mor hjælper, min kæreste hjælper. Det er et stort familielandbrug, fortæller Niels Bredkjær.
Han har ansvaret for driften af gården, som han har overtaget fra hans forældre. Selv har han tre børn, som alle sammen viser interesse for landbruget, og som alle sammen hjælper til i høsten.
oTTENDE GENERATION STÅR KLAR
Den ældste af de tre, Sarah på 18 år, er lige startet på landbrugsuddannelsen, og både Mads på 15 år og Emil på 13 år har sagt, at de også vil gå landbrugsvejen.
- Jeg er stolt. Jeg er mega stolt over at ottende generation er sikret, siger Niels Bredkjær om sine børns valg om at fortsætte i hans og familiens fodspor.
Familietid er en prioritet
Derfor bestræber familien sig også på at tage sig tid til hinanden. Selv i den travle tid som høsten kan være for en plantebedrift på 175 hektar.
- Vi tager tiden til at sætte os ned og spise aftensmad sammen, hvor der nok er mange, der får madpakker ud og kører forbi og stress og jag, fortæller Niels Bredkjær.
- Det er en prioritering, vi sætter os ned, snakker og hygger.
Flot udbytte på ny afgrøde
Høsten af vinterbyg har kørt glat for familielandbruget fra Odder. Det er en relativ ny afgrøde på bedriften, men Niels Bredkjær er godt tilfreds med udbyttet indtil videre.
- Nu har jeg kun dyrket vinterbyg i to år, fordi jeg har ændret mit sædskifte markant. Så i forhold til sidste år, så ligger det en lille smule lavere. Men det var også helt exceptionelt.
Høsten af vinterbyg blev kørt ind med en New Holland TX66 med et 24 fod skærebord, som høstede de 38 hektar vinterbyg på tre dage med et udbytte på 9,1 ton per hektar.
Kornet kom ind med en vandprocent på 14 procent, og Niels Bredkjær ved allerede, hvor kornet skal hen.
- Halvdelen af kornet bliver solgt til en lokal griseproducent, og den anden halvdel bliver solgt til fremavl til DLG.
Faktaboks
Skyd Høsten 2023 - Sådan gør du
Skyd Høsten Bedst:
Send dit mest skæve, underfundige, flotte, hyggelige eller stemningsfyldte billede ind.
- Hovedpræmie: Høstfest til 20.000 kr.
- Ugevindere deltager i konkurrencen om hovedpræmien.
- Ugevindere trækkes fra uge 28.
Skyd Høsten Først:
- Skyd en af de 13 afgrøder først og vind et gavekort på 500 kr. til SuperGavekortet.
- Årets 13 afgrøder: Vinterbyg, vinterraps, triticale, vårbyg, vinterhvede, rug, havre, alm. rajgræs, rødsvingel, engrapgræs, hvidkløver, spinat til frø og hestebønner.
- Vi mangler at få indsendelser på vinterhvede, havre, tricitale og hestebønner.
Vi trækker lod blandt alle andre indsendte billeder og videoer om 5 x 1 årsabonnement på Mark, Kvæg, Gris, Kødkvæg eller TraktorTech, værdi op til 1.879 kr.Sådan deltager du:
- Indsend dine billeder og video på: landbrugsavisen.dk/skyd-2023. Her kan du også læse betingelserne for konkurrencen.
Relaterede artikler
Kommentarer