Landdistrikternes Fællesråd har kæmpet for flere af landdistriktsinitiativerne i finanslovsudspillet, og er glade for øget økonomisk prioritering. Der efterspørges dog tiltag til energiforbedringer af boliger på landet samt hjælp til den borgernære service i landdistrikterne.
Regeringen har netop præsenteret sit finanslovsforslag for 2024, og her afsættes der blandt andet cirka 650 millioner kroner i 2024 målrettet initiativer i landdistrikterne.
Dermed er der også afsat væsentligt mere, end de 200 millioner kroner, som først frygtet af organisationen.
Flere af initiativerne møder ros fra formanden for Landdistrikternes Fællesråd, der særligt fremhæver det såkaldte fulde landevejsprincip som en "politisk sejr", som Landdistrikternes Fællesråd har kæmpet for sammen med andre aktører.
- Regeringen har prioriteret nogle vigtige landdistriktsinitiativer i finanslovsudspillet, hvor jeg særligt vil rose det fulde landevejsprincip. I flere år har vi kæmpet for, at det skal koste det samme at transportere sig en kilometer på en færge, som det koster i en bil. Det ser nu ud til at blive en realitet og dermed styrker man grundlaget for flere gæster og turister på øerne samt mere omsætning til øernes erhvervsliv - og selvfølgelig mere bosætning. Det er en politisk sejr for landdistrikterne, understreger Steffen Damsgaard i en pressemeddelelse.
Der mangler mere
Ifølge Landdistrikternes Fællesråd, bør man dog stadig hæve de samlede bevillinger på landdistriktsområdet, hvis Danmark skal opnå en bedre geografiske balance mellem land og by.
- I alt afsættes der cirka 650 millioner kroner i 2024 til initiativer, der skaber bedre balance i landet, herunder midler til kollektiv trafik, hjælp til pressede små gymnasier og erhvervsskoler i land- og yderkommuner. Det er alt i alt et større beløb end i 2023 og et tiltrængt løft. Men skal vi for alvor skabe bedre rammer for livet udenfor de største byer, og skabe et land i bedre geografisk balance, så skal der bruges flere penge, fortæller Steffen Damsgaard.
Landdistrikternes Fællesråd opfordrer bl.a. til, at der afsættes flere midler til det forhøjede befordringsfradrag i yderkommunerne, men også til landsbyfornyelse og bredbåndspuljen, hvor der i 2021 var afsat 365 millioner kroner alene til de to sidstnævnte tiltag.
Indsatserne er vigtige for at skabe mere attraktive byer og lokalsamfund, og forudsætningen for ordentlig digital infrastruktur i alle landdistrikter, lyder det.
Desuden efterlyser han støtte til energiforbedringer af boliger på landet og flere ressourcer til at sikre den borgernære service i landdistrikterne, fx skoler og daginstitutioner.
- En lukket skole kan sende et lokalområde ind i en negativ spiral med fraflytning, faldende huspriser og en svækket sammenhængskraft. Derfor er det altafgørende at holde hånden under skolerne i landdistrikterne, selvom det sandsynligvis først kan blive en forhandling mellem kommunerne og regeringen i 2024 med henblik på en økonomiaftale for 2025, påpeger Steffen Damsgaard.
