Kverneland rykker spændende gødningssystem over på liftophængte såmaskiner

Det specielle gødningssystem, der skyder gødning ud i små pakker under majsfrøet, kommer fra næste år til de liftophængte Optima-enkornssåmaskiner fra Kverneland.

Sidste år kom Kverneland med lidt af en revolution. Med dets såkaldte Pudama gødningssystem, lover Kverneland en besparelse i startgødningen på op til 25 pct. uden at gå ned på udbyttet i majs, og mens det dengang var reserveret de store bugserede såmaskiner, så finder systemet fra 2024 også vej til de liftophængte Optima F majssåmaskiner fra Kverneland. Det oplyser koncernen på et pressemøde torsdag, hvor LandbrugsAvisen er til stede. 

Pudama-teknologien går i alt sin enkelthed ud på, at såmaskinen placerer gødningen i små pakker under hvert frø, i stedet for at ligge gødningen i en lang streng, hvor frøene alligevel ikke får fat på al gødningen. Det kan ifølge Kverneland give mindst 25 pct. reduktion i den del af startgødningen, som lægges ud under den faktiske såning. Ikke at forveksle med den totale mængde startgødning, som ofte indebærer nedfældning af gylle forud for såningen.

Alligevel er ideen ret revoulutionerende, og på nuværende tidspunkt kører der 30 forsøg rundt om i Europa for at fastslå systemets formåen på forskellige jordtyper, klimaforhold og så videre. .  

Pudama-systemet på Optima F bliver officielt præsenteret på Agritechnica til november og vil være tilgængelig som en begrænset nul-serie fra 2024, mens systemet allerede nu er tilgængelig på de bugserede Optima TF Profi-varianter. 

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.