Regeringens finanslovsforslag redder Klimarådet fra de nedskæringer, som formanden ellers frygtede.
Klimarådets bevilling fortsætter i de kommende tre år.
Det fremgår af regeringens forslag til en finanslov, som præsenteres af finansminister Nicolai Wammen (S), økonomiminister Jakob Ellemann-Jensen (V) og kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M).
Beslutningen bliver dog modtaget uden stor jubel af Klimarådets formand, Peter Møllgaard, da rådets fremtid ikke er sikret længere frem.
- Det forslag, regeringen har fremlagt nu, giver nogen sikkerhed for Klimarådet i de næste par år, og det er da en god start, siger Møllgaard i en skriftlig kommentar.
Problemet er ifølge Klimarådets formand, at rådet skal agere både vagthund og rådgiver for Folketinget og regeringen. En dobbeltrolle.
- I den sammenhæng er det ikke ideelt, hvis Klimarådets eksistens og fremtid skal være til politisk forhandling med få års mellemrum, siger Møllgaard.
I 2024 får Klimarådet 25,8 millioner kroner. I 2025 er der afsat 25,6 millioner kroner, og i 2026 er der afsat 25,4 millioner kroner.
Dermed er der klarhed over ekspertorganets nære fremtid, hvilket har været efterlyst af grønne partier og organisationer.
Rådets bevilling har været gennem et intenst forhandlingsforløb det seneste år.
I finanslovsforslaget for 2023 havde regeringen ikke afsat penge til de kommende års drift af Klimarådet.
Rådet ville gå fra at modtage 24,8 millioner kroner i 2023 til 9,3 millioner kroner i 2024.
Det ville betyde store nedskæringer og usikkerhed, varslede rådet.
- Hvis nogle af vores medarbejdere stopper, kan vi ikke tillade os at slå deres stillinger op igen. Det vil være uansvarligt af os at hyre nye kolleger ind, når vi principielt risikerer at skulle afskedige medarbejdere inden året er omme, udtalte Peter Møllgaard, formand for Klimarådet, i den forbindelse.
I forhandlingerne om finansloven for 2023 fik aftalepartierne indført nye penge til rådet i 2024, så der var ét års klarhed.
Planen var herefter, at de kommende års bevilling skulle aftales med finansloven for 2024, og det foreslås nu.
/ritzau/
