I denne uge lancerede regeringen et klimaudspil om fangst af CO2 i undergrunden. Hos L&F har man i den forbindelse et forslag til klimaministeren.
I denne uge har regeringen præsenteret et udspil om fangst af CO2 i undergrunden.
At fange og gemme CO2 væk i undergrunden er nemlig udset til at være en central del af vejen til at nå Danmarks klimamål, og der er de seneste år afsat flere puljer med milliarder til at hjælpe teknologien i gang.
I forbindelse med det udspil, lyder det fra Landbrug & Fødevarers klimadirektør, Niels Peter Nørring, at man er enige med i regeringen i, at lagring af CO2 i undergrunden er et fornuftigt supplement til at reducere udslip af klimagasser.
- Det er en forudsætning, hvis det skal lykkes os at holde temperaturstigningerne nede og kompenserer for udledninger fra sektorer, hvor det ikke er muligt at klare hele indsatsbehovet med blot at mindske udledningerne. Det er ikke et spørgsmål om ’enten eller’ men ’både og’, sige han i en skriftlig kommentar.
Danmark skal ifølge den nationale målsætning levere CO2-reduktioner på 70 procent i 2030, og det er en målsætning som Landbrug & Fødevarer vil bidrage til at nå. Og derfor har klimadirektøren også en opfordring til ministeren:
- Danmark bør presse på over for EU for at få biokul optaget på listen over teknologier, som sikrer permanent optag og lagring af CO2 fra atmosfæren. På linje med CO2-lagring i undergrunden, siger Niels Peter Nørring og tilføjer:
- Landbrugssektoren binder millioner af tons CO2 i biomasse, og en del af det kan vi lagre permanent. Dels overskydende CO2 fra biogasproduktion, dels som biokul efter pyrolyse af halm og gyllefibre. Biokul fremstillet ved pyrolyse er nemlig en yderst stabil og permanent metode til opfangning og lagring af kulstof, siger han.
Han forklarer, hvis biokullet udbringes på landbrugsjord er man tillige sikker på, at kulstoffet ikke kan bruges til andre formål. Klimaeffekten er på den måde meget sikker.
- Men i dag er biokul desværre ikke karakteriseret som permanent lagringsmetode (CCS) til trods for, at bindingen vil være holdbar i hundredvis af år. Det betyder, at det på nuværende tidspunkt er mindre attraktivt at tage denne ellers velkendte, velbeskrevne og dokumenterede metode i brug, lyder det fra Niels Peter Nørring.
Biokul er i dag en hjørnesten i både den bredt funderede politiske aftale om grøn omstilling af landbruget fra 2021 og landbrugets egen 2030-plan. Ifølge L&Fs 2030-plan er reduceringspotentialet ved udbringning af biokul ca. 1,3 millioner tons CO2e.
/ege
