Før weekenden meldte den irske regering ud, at den irske landbrugssektor skal sænke sin udledning af klimagasser markant frem mod 2030.
Et potentielt ødelæggende slag for irsk landbrug og økonomien i landdistrikterne.
Sådan lyder reaktion fra den nationale irske landbrugsorganisation, IFA, efter, at der torsdag i sidste uge faldt en klimaaftale på plads internt i den irske regering, som vedrører landets landbrugssektor.
Aftalen betyder, at landbruget frem mod 2030 skal sænke sin udledning af klimagasser med 25 procent i forhold til niveauet i 2018. Her blev der udledt, hvad der svarer til cirka 23 millioner ton.
Det svarer til 37 procent af Irlands samlede udledninger.
Til sammenligning er det i Danmark cirka 20 procent af udledningen af drivhusgasser, som man regner med, kommer fra landbugssektoren.
Planen for reduktioner i Irland er en del af landets planer om at sænke udledningen af klimagasser samlet med 51 procent i 2030 i forhold til niveauet i 2018. Det har i månedsvist været debatteret i Irland, hvor stor en andel, landbruget, der især er kendt for sin store kvægsektor, skal bidrage med.
Politisk har man skulle lægge sig fast på et sted mellem 22 og 30 procents reduktion af klimagasser fra landbruget, og det har været diskuteret internt i den tre partiers store regering i Irland i månedsvis, hvor man skulle lægge sig.
Mangler at vise en vej
Fra præsidenten i den irske landbrugsorganisation IFA, Tim Cullinan, lyder der voldsom kritik af regeringens målsætning på 25 procents reduktion i landbrugssektoren.
Han kritiserer på sin organisations hjemmeside, at den irske regering har accepteret et mål uden nogle forklaringer på, hvordan man når målet, eller noget budget til at hjælpe landmænd med at reducere deres udledninger.
- De har ingen idé om den økonomiske og sociale virkning af dagens (torsdag, red.) beslutning på landbrugssektoren eller det irske landdistrikt. Landmænd over hele landet vil med rette være bekymrede for, hvad det betyder for deres fremtid, sagde Tim Cullinan i sidste uge.
Han forklarede ved den lejlighed, at han gerne vil gøre det klart, at ethvert forsøg på at underminere landmændenes levebrød for at nå disse mål vil blive kraftigt modarbejdet af IFA, der ifølge mediet, The Irish Times, har 74.000 medlemmer.
Fra den irske regering lød det i torsdags, at der er tale om frivillige tiltag, og der vil være "generøse økonomiske incitamenter til gengæld" for de landmænd, der vil være med til at spille en rolle.
Grønne grupper utilfredse
De forsikringer giver man dog ikke meget for hos den irske mælkeproducentforening, ICMSA, som har cirka 10.000 medlemmer, og som ligesom den større landbrugsorganisation IFA, også er ude med voldsom kritik af den irske regering. Her lyder det, at det er umuligt at reducere udledningerne med 25 procent.
- Regeringen har alvorligt svigtet familielandbrug og deres lokalsamfund, og vi vil ikke lade os spise af med vage løfter om fremtidige indkomststrømme, lyder det fra Pat McCormack, der er præsident for ICMSA på sin organisations hjemmeside.
Interne diskussioner
Irske medier, heriblandt The Irish Times, rapporterer om, at landets miljøminister og landbrugsminister, der kommer fra hvert sit parti, længe har været uenige om, hvor man skulle placere sig i spændet mellem 22 og 30 procents reduktion af klimagasser fra landbrugssektoren.
Landets miljøminister Eamon Ryan, der er fra partiet De Grønne, har ville placere sig i den høje ende af spændet mellem 22 og 30 procent. Landets konservative landbrugsminister Charlie McConalogue har ville placere sig i den lave ende.
Oppositiopartier samt grønne organisationer i Irland har ifølge The Irish Times kritiseret målet på de 25 procent for at være uambitiøst.
