Der mangler tilgængelige registre og myndigheder, der holder øje med udviklingen. Det er et problem, mener forskerne.
Tal fra Danmarks Statistik viser, at siden liberaliseringen af landbrugsloven er udenlandske ejerskab og -medejerskab til dansk landbrugsjord steget til omkring 2,5 pct. af landbrugsarealet.
Men det er sådan omtrent også det, man ved. Hvem og hvor mange de udenlandske ejere er, er ikke registreret. Det samme gælder, i hvilken udstrækning kapitalfonde, forsikringsselskaber, pensionskasser o.l. har erhvervet ejerskab til dansk landbrug.
Det fortæller chefkonsulent i CRT, Anders Hedetoft, der har stået for dataregistreringen i projektet:
»Selv om der ikke er et klart overblik, kan vi konstatere, at fjernejet og det eksterne ejerskab til landbruget stiger, fordi jord er et investeringsobjekt«.
Hvem ejer selskaberne
Der findes i dag omkring 25.000 landbrugsbedrifter. Heraf er knap 8.500 er heltidsbedrifter. Af de 25.000 bedrifter drives omtrent 2.000 i selskabsform. Det svarer til syv af bedrifterne og en tredjedel af omsætningen.
Men det tal siger i virkeligheden heller ikke så meget, fordi der ikke findes ikke et samlet og offentligt tilgængeligt register over ejerene.
»Vores registeranalyse fortæller os, at i cirka en tredjedel af de landbrugsaktive selskaber er det ikke én person og dennes familie, der sidder med den bestemmende indflydelse. Her kan der med andre ord være foretaget en separation af ejerskab og daglig ledelse«, fortæller Anders Hedetoft.
»Sagen er bare, at end ikke i de tilfælde, hvor én person og dennes familie sidder med den bestemmende indflydelse, kan vi være sikre på, at det er landmanden eller driftslederen, der har denne indflydelse. På grund af lempelserne i landbrugs- loven«.
Og for at vende tilbage til rapportens hovedkonklusion: At investeringer, hvor investor mest er motiveret af sikkerhed i investeringen og dens afkast, skubber til strukturudviklingen og livet på landet, så løfter Anders Hedetoft en pegefinger:
»Der er brug for viden om, i hvilken udstrækning driftslederen ikke længere er den person, der har den kontrollerende indflydelse i virksomheden. Og på, hvad dette tab af kontrol betyder for den må, virksomheden drives«.
»Helt overordnet har vi brug for klarhed over, om de nye ejere og deres investeringsrationale har betydning for den rolle, landbruget kommer til at spille i fremtidens samfund. Og på den nytte, erhvervet kan levere til samfundet«, lyder det fra Anders Hedetoft.
