Hold godt øje med snegle i år - efter den fugtige sommer

Vær obs på angreb af snegle i raps, vintersæd og andre efterårssåede afgrøder. Især på lerjord men også på andre jordtyper.

Det fugtige vejr vi har haft i juli og august i år er optimalt for snegle. Planteavlskonsulent Christian Iuel fra Vkst i Nykøbing Falster har i de sidste ugers Såbarometer i LandbrugsAvisen advaret om, at man skal holde ekstra godt øje med snegle i år.

Her kommer syv gode råd om snegle:

1. SnegleAngreb

Angreb er værst efter “fugtige” forfrugter som raps, frøgræs, kløverfrø, kløvergræs og lignende.

I raps æder sneglene af kim- og løvblade, mens frøene kun sjældent angribes. I vintersæd bliver både kerner og senere blade ædt. Tidlige angreb i vintersæd viser sig derfor som manglende fremspiring.

Det er altafgørende at opdage sneglene tidligt, hvis der skal opnås en god bekæmpelse med sneglegift. Der bør også satses på at reducere snegleantallet ved jordbearbejdning, hvor det er muligt - hvis man har risiko for snegleangreb.

2. Undersøg marken

Undersøg snegleforekomsten både i markerne og i stubmarkerne efter høst, så risikoen for angreb kan vurderes i tide.

Kig efter snegle under planterester og ved rødderne - grav i stubben og træk de gamle planterødder op. Der kan både være nyklækkede snegle på nogle få millimeter og udvoksede snegle på cirke fem centimeter. Kig også efter snegleæg ved rødderne i stubben og andre hulrum i jorden. Snegleæg er glasklare, cirka to millimeter og lægges i dynger. Kig også efter slimspor.

Fra praksis er der også gode erfaringer med at gå ud med en lygte sidst på aftenen, da sneglene især er fremme om natten.

3. Brug fælder

I engelske undersøgelser har man fundet, at den bedste metode til at opdage sneglene tidligt er at lægge fuldkornsmel eller knækkede hvedekerner ud under et bræt eller lignende flere steder i marken.

Metoden har også været undersøgt i Danmark, hvor den ikke klarede sig tilfredsstillende, og derfor ikke er løsningen. Det anbefales dog alligevel at opsætte nogle fældetyper af en slags, for eksempel at lægge en sæk, en halmballe eller lignende ud. Sæt gerne op flere steder i marken.

Der findes ingen tærskel for, hvor mange snegle man skal finde per sneglefælde pr. dag, før bekæmpelse skal iværksættes. Fra praksis lyder et gæt på, at hvis der indenfor få dage er mere end 8-10 snegle pr. fælde, så er der mange snegle.

4. Sort jord i længst mulig tid

Har man risiko for angreb, anbefales det at holde jorden sort ved gentagne harvninger i længst mulig tid før etablering af vintersæd. Herved forstyrres sneglene, og fødegrundlaget forsvinder. Harvning har størst effekt under tørre forhold.

Kvikbekæmpelse før høst reducerer også sneglenes fødeudbud. Nedharvning af rapsspildplanter hæmmer også opformering af kålbrok.

Ved problemer med græsukrudt, bør harvning dog ikke udføres, da frøene så går i spirehvile og forbliver i jorden. Spildfrø af raps går også i spirehvile ved harvning.

5. Pløjefri dyrkning kontra pløjning

Praktiske erfaringer har vist, at der oftest ikke er større problemer med agersnegle ved pløjefri dyrkning. Det skyldes nok, at der foretages stubharvning efter høst, og at sneglene har dårligere bevægelsesmuligheder i jorden (færre porer), når pløjning undlades.

Ved dyrkning efter CA-principperne med pløjefri dyrkning og plantedække store dele af året, skal man dog være ekstra opmærksom på angreb, da det fremmer snegleangreb.

På meget svær jord bliver jorden ofte meget knoldet ved pløjning, hvilket fremmer sneglene. Her kan det være en fordel at undlade pløjning og i stedet stubharve flere gange.

Pløjer man, er det vigtigt, at jorden straks pakkes sammen efter pløjningen, så der ikke opstår hulrum, hvor sneglene kan opholde sig.

Der er større problemer med snegle, hvor der er grubbesået, da jorden som regel har været urørt indtil såning, og rapsen er koncentreret i få rækker med et hulrum under, hvor sneglene lettere kan bevæge sig.

6. Sådybde og såtidspunkt

Overfladisk såning øger risikoen for, at sneglene æder udsæden. I forsøg er kerneangreb i hvede blevet reduceret med cirka 70 procent ved at øge sådybden fra to til fire centimeter.

Tidlig såning og dermed hurtig fremspiring er en fordel, da der her er større chance for, at kornet overlever et snegleangreb. I raps sker angrebene oftest først fra fremspiring.

7. Bekæmpelse

Den ”rigtige” dosis afhænger af antal snegle. Da det er svært at fastlægge, kan det være aktuelt at anvende en lav dosis først - og gentage behandlingen hvis sneglekornene hurtigt forsvinder. Det skal man holde øje med.

I nogle marker kan man nøjes med rand- eller pletbehandling.

Angreb af agersnegle kan fortsætte langt hen på efteråret og også i november-december i mildt vejr. Først ved mange nætter med stærkere nattefrost går aktiviteten i stå.

Det tager tid, før sneglene finder og æder sneglegranulaterne, så virkningen indtræder langsommere end for tidligere godkendte midler. En forudsætning for en god bekæmpelse er derfor, at man opdager sneglene meget tidligt. Det kan derfor være aktuelt at bekæmpe allerede i stubben eller sprede sneglekornene straks efter såning. Forsøg har vist svingende effekt ved iblanding i såsæden, så det anbefales ikke.

I praksis er set mange eksempler på dårlig effekt ved for sen bekæmpelse trods høje doser af sneglemidler og flere behandlinger. Er man kommet for sent, og der er kraftige angreb, er omsåning om foråret oftest en bedre løsning end at ofre mange penge på sneglekorn og alligevel få en dårlig effekt.

Kilde: Landbrugsinfo ved landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen.