Gå efter lagkagen: Første slæt kickstarter den nye fodringssæson

Vi går en spændende tid i møde de kommende uger, når vi skyder årets grovfoderhøst i gang med 1.slæt! Det betyder også, at vi her påbegynder at samle de første byggesten, der skal lægge til grund for det kommende års mælkeproduktion og dermed indtjening.

Af: Camilla Bisgaard Nomanni, Kvægbrugskonsulent Syddansk Kvæg

Indtjeningen afspejles blandt andet i den enkelte bedrifts fodringsstrategi, og denne varierer meget fra bedrift til bedrift ud fra forudsætninger som ydelsesniveau, sundhedsstatus, dyrestatus, lagerstatus på grovfoder høstet tidligere år, kvaliteten og mængden af kommende grovfoderhøst. Dermed også mulige suppleringer med andre hjemmedyrkede fodermidler og kommende priser på råvarer og blandinger ved foderstofferne. 

Særligt lagerstatus på grovfoder høstet sidste år er i fokus lige nu for mange bedrifter i det sydlige Jylland og på Fyn. Den tørre sommer sidste år resulterede nemlig for mange i, at et helt slæt græs tørrede væk. Derfor er beholdningerne af græsensilage lave på nuværende tidspunkt på disse bedrifter. Det giver anledning til, at 1. slæt fra i år slættes tidligt og fodres op her kort tid efter høst. Det kan være en nødvendighed, men en utrolig dårlig idé, hvis ikke du er opmærksom!

I skrivende stund har de lave temperaturer om natten nemlig sat græsvæksten tilbage, da lignificeringen af græsset er reduceret. Vi oplever derfor, at sukkerindholdet i græsset er øget, da vi samtidig har haft dage med høj sol. Det, der sker i planten, er, at fotosyntesen danner sukker om dagen, men grundet de lave nattemperaturer stopper processerne i planten, og sukkeret omdannes ikke til plantevækst om natten.

Snitter vi græsset på dette stadie på baggrund af, at vi mangler foder, risikerer vi at få en ensilage, som er meget letfordøjelig med et højt sukkerindhold. En ensilage som koen har svært ved at tåle og omsætte i for store mængder. Dette stiller særligt krav til de øvrige fodermidler i foderrationerne til køerne for ikke at nedsætte deres produktion. Det vil suge det er krav til de øvrige fodermidlers næringsstoffer og mængden af disse.

Guidelines

Er det absolut en nødvendighed at fodre 1. slæt separat lige om lidt og eventuelt snitte inden for den kommende uge, skal du være opmærksom på at: 

  • Opnå et tørstofindhold på 32 – 35 procent. Bliver ensilagen for våd er der øget risiko for, at stakken slår revner eller skrider, da der på nuværende tidspunkt er en øget bladmasse i forhold til stængel. 
  • Få lavet en mindre stak end du plejer for at kompensere for, at hastigheden på fremdriften i stakken sænkes, når vi kun kan fodre en lavere andel, og samtidig har en mere ustabil ensilage, som let tager varme.
  • Eventuelt implementerer brugen af ensileringsmidler. 
  • Vær omhyggelig med håndtering af græsensilagen både ved høst, lagring og udtagning.  

Du kan overveje muligheden for at en andel af 1. slæt lægges i en separat stak, som en begyndelse på at lave en lagkage med øvrige slæt, hvis udbyttet af 1. slæt er tilstrækkeligt.

lagkageprincip har sine fordele

Generelt er det en fordel for mange bedrifter at lægge græsensilage i lagkage. På den måde får man længere perioder med en stabil fodring, hvor det er muligt at lave små justeringer og undgå at løbende foderskift skaber usikkerheder og en lavere foderudnyttelse. Samtidig er det en måde at kombinere et tidligt slæts høje fordøjelighed og sukkerindhold med et senere slæts højere proteinindhold og struktur. 

Hvis du ikke falder indenfor kategorierne med de bedrifter i overstående scenarier, så husk det vigtige i, at det hverken er naboen eller maskinstationen, der afgør, hvornår græsset skal skårlægges og ensileres. Det er dit græs og vejret, der bestemmer, hvornår det er tid. Er du i tvivl kan det være en rigtig god ide at tage en friskgræsprøve for at ramme det optimale slættidspunkt, så du rammer dine forventninger til 1. slæt i forhold til din produktionsstrategi.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.