I Nordjylland høster Magnus Holmen Christensen frøgræs. Tørt er det ikke, som han selv siger, men høsten kører alligevel glat.
Regnen falder i tide og i utide, men da der er en pause i regnvejret, ser Magnus Holmen Christensen sit snit til at få høstet frøgræs.
- Tørt er det ikke, men det er nok den chance, vi lige får. Hvis man kigger på vejrudsigten er der byger hele næste uge. Det er faktisk ved at være træls nu, fortæller han i videoen.
Med lidt hjælp fra en kollega fra en nærliggende bedrift, får han kørt frøgræsset ind med mejetærskeren. Selvom vandprocenten måske ikke er hvad Magnus Homen Christensen drømte om, så kører selve høstarbejdet heldigvis godt.
- Det kører stille og roligt ind. Det er en fornøjelse, siger Magnus Holmen Christensen om høsten.
Når en nabo så ovenikøbet springer til for at hjælpe til, er der ikke meget andet at klage over.
- Det er guld værd, siger Magnus Holmen Christensen om naboen der hjælper til i høsten.
Magnus Holmen Christensen
Alder: 36
Hvor: Frederikshavn
Skal høste: 266 hektar
Vigtigste afgrøder: Korn, raps, frø og kartofler
HØSTHOLDET
Følg med på LandbrugsAvisen.dk, når syv unge landmænd beretter om høsten i egne marker.
De syv er: Lasse Faarbæk Jensen (37) fra Fjerritslev, Magnus Holmen Christensen (36) fra Frederikshavn, Søren Fønsskov Jensen (30) fra Falster, Frederik Kofoed (22) fra Bornholm, Jens Bruhn (21) fra Haderslev, Valdemar Sejer Clausen fra Søndersø og Frank Keinicke (30) som rapporterer fra Ruds Vedby på Vestsjælland.
Fra deres bedrifter rundt om i hele landet fortæller de syv om, hvordan de oplever høsten lige nu og her.
Du kan fremover finde alt fra høstholdet og de syv unge landmænd her.