Af Betina Amdisen Røjen, fagchef for kvæg, LandboNord
Tørstofindholdet i 1. slæt er væsentligt højere end sidste år og ligger lige under 40 procent. Samtidig er sukkerindholdet utrolig højt, cirka 12 procent - lignende indhold sås i 2008 og 2020. Vi ved af erfaring, at et højt restsukkerindhold i ensilagen giver højere risiko for varmedannelse på grund af gær- og skimmelsvampeaktivitet, når der kommer ilt til ensilagen. Når tilmed tørstofindholdet også er højt, hvilket forringer stabiliteten af ensilagen på grund af højere porøsitet da en tør stak er sværere at komprimere, ja så er der nærmest dobbelt op på risikoen for varmedannelse i stakken.
Mange har været nødsaget til at tage hul på 1. slæt allerede på grund af manglende grovfoder, men optimalt set bør man tilstræbe at åbne en sådan udfordret stak til det bliver vinter og koldt, da risikoen for varmedannelse her er mindre. Har man ikke den mulighed så sørg for dagligt at komme godt frem i stakken, gerne 30 cm om dagen, og afdæk ikke mere end højst nødvendigt. Lav så lodret en snitflade som muligt så iltindtaget efter åbning minimeres. Dels er varme tabt energi for køerne, dels kan man slæbe varme med op i foderblanderen og ind på foderbordet. Varmt foder, og måske toksiner, hos køerne sænker foderoptagelsen og fører til tab i ydelse og forringet sundhed herunder øget risiko for blandt andet yverbetændelser.
Dels på grund af det høje sukkerindhold er fordøjeligheden af organisk stof på hele 81,2 procent. Det er på papiret en rigtig flot fordøjelighed, men igen viser erfaringer fra praksis at der næsten kan være lidt for meget krudt i sådan et 1. slæt, hvis det opfodres alene. Derfor kan det være en ide at tilsætte et par hundrede gram halm pr. ko til rationen. Køerne har brug for NDF for at opretholde en sund og velfungerende vom og fordøjeligheden af NDF skal være god. Selv om NDF-indholdet i år er lidt lavere end sidste år og også lavere end gennemsnittet for de seneste 3 år, så er NDF fordøjeligheden højere.
Proteinindholdet er på cirka 14,1 procent, og det er på linje med de seneste 3 år. Nogle af de meget tidlige 1. slæt, har vi set, ligger med en lavere proteinprocent, men de højere tørstofprocenter i år kan have været med til bevare noget protein gennem en reduceret gæringsintensitet og hæmning af den bakterielle proteinnedbrydning. Det lavere niveau af ammoniumkvælstof støtter op om denne betragtning.
Betina Amdisen Røjen.
Relaterede artikler
Kommentarer