Få spotsprøjtning med få midler

Kverneland tilbyder ny enkel løsning til spotsprøjtning og opdaterer bomprogram.

Hvis ellers Agritechnica var blevet til noget i år, ville man på Kverneland-standen have kunnet høre om bl.a. nye HC-bomme til Kverneland iXtrack T4 sprøjterne samt nye muligheder for spotsprøjtning til hele Kverneland-programmet.

»Vi kan nu tilbyde en enkel løsning til spotsprøjtning med de nye Kverneland sprøjter, uanset bomtype eller terminal. SpotSpray er en Kverneland-løsning, hvor vi laver spotsprøjtning ud fra en tildelingsfil. Dermed er det noget, som de fleste ville kunne gøre selv og for få midler«, siger produktchef hos Kverneland, Jesper Svendsen.

Kan reducere dyseafstand

Med teknologier som SpotSpray og 25 cm dyseafstand vil det ifølge Kverneland være muligt for avlerne at opnå en højere præcision og bedre beskyttelse af miljøet.

HSS bomprogrammet har standard 50 cm dyseafstand. Yderligere dyser kan tilføjes, for at man kan reducere dyseafstanden til 25 cm, så det er muligt at reducere bomhøjden og dermed afdriften.

Dertil kommer funktionen SpotSpray tildeling, som er baseret på tildelingskort. Med SpotSpray kan udgifterne reduceres ved, at udbringningsmængden sænkes markant, da kun de ramte områder behandles. Derved mindskes risikoen for sprøjteskader. Baseret på et defineret tildelingskort, som laves på samme måde som et VRA kort, åbnes og lukkes automatisk for sprøjtningen.

En yderligere Kverneland-nyhed er, at Kverneland iXtrack T4 trailersprøjte med tankkapacitet på op til 4.600 liter kan leveres i kombination med den lodret sammenklappelige HC sprøjtebom.

Faktaboks

 Kverneland-nyt

  • SpotSpray er en Kverneland-løsning med spotsprøjtning ud fra en tildelingsfil.
  • Yderligere dyser kan tilføjes, for at man kan reducere dyseafstanden til 25 cm.
  • Den nye lodrette foldede HC stålbom fås i arbejdsbredder fra 18 til 30 meter.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.