Når korn bliver høstet med 20-30 procent vand, skal planlageret bruges på en anden måde end i de år, hvor kornet høstes med et vandindhold på under 20 procent.
Ellers er der stor risiko for kondensering i toppen af kornlageret, og at der dannes lommer i stakken, hvor kornet brænder sammen.
Sørg derfor for at bruge tilstrækkelige mængder luft, og sørg for at tørre mindre partier af korn ved at lægge det ud i maksimalt 1,0-1,5 meters højde.
Når kornet er tørt, kan det flyttes over i et andet rum, og stakkes op i op til fem meters højde, så det kan færdig-beluftes og nedkøles. En ny portion fyldes herefter ind, og processen gentages.
Tilstrækkelig luft
En af de hyppigste fejl ved tørring af meget vådt korn er, at der blæses med for lidt luft.
Det kan derfor ikke understreges nok, at korn høstet med høje vandprocenter skal have meget luft – og at der skal blæses i kornet, så snart det lægges på lager.
Hvis vandprocenten er over 20 procent, skal der blæses i kornet døgnet rundt - og der skal som minimum anvendes 300-400 kubikmeter luft i timen per ton korn.
Har man tørt korn kan det eventuelt lægges i bunden af lageret. Ellers risikerer man, at kornet mellem kanalerne får for lidt luft.
Man kan også med fordel blande det meget våde korn med tørt korn, inden det lægges ind på lageret.
Metoden er tidskrævende, men oftest vil der kun høstes mindre mængder med meget stort vandindhold.
Er der tale om større mængder korn, skal du vurdere, om du selv har kapacitet til at løse opgaven.
Relaterede artikler
Kommentarer