Eksplosiv vækst i resistent rajgræs. Hvordan håndterer du det i praksis?

Italiensk rajgræs er blevet et stort ukrudtsproblem i kornafgrøder. I år ses der over hele landet store bestande af rajgræs. Årsagen er især, at de mulige herbicider i vintersæd ikke længere kan holde rajgræs i ave. Rajgræs er blevet resistent over for flere af de anvendte ukrudtsmidler.

Italiensk rajgræs er en af de græsukrudtsarter, der er sværest at få bugt med. Frøene kan spire hele året og trives derfor i både vinter- og vårsæd.

Man kan sige, at på grund af resistensproblemerne er det nu rent faktisk ukrudtsarterne, der bestemmer afgrødevalget og ikke omvendt.

Der er ofte tale om metabolisk resistens, hvor rajgræsset ikke blot har nedsat følsomhed over for ALS-hæmmere, og/eller også over for ACCase-hæmmere.

På Djursland siger man: I vinterhvedemarker med meget rajgræs høster man 10 ton: 8 ton hvede og 2 ton rajgræsfrø. Djursland er et af de områder, hvor der findes flest marker med resistent rajgræs herhjemme. Ellers er det især i det østjyske og i Sønderjylland, at problemet er eksploderet. Men rajgræs er desværre nu et problem over hele landet, og dermed lurer resistensspøgelset overalt i Danmark.

Stort problem i Sønderjylland

I Sønderjylland er der voldsomme problemer med rajgræs. Konsulent Mathias Weber, Sønderjysk Landboforening, oplyser således, at problemet har accelereret især de seneste tre år. Det milde efterår og tidlig såning af hvede inden 7. september på grund af de målrettede efterafgrøder har været en dårlig cocktail.

”I februar-marts i år udtog vi rajgræsplanter fra 15 hvedemarker, der efter udtagningen blev sprøjtet med henholdsvis Topik og Cossack, og satte dem i drivhus på Testcenter Vojens. Her viste det sig, at 14 af dem havde udviklet resistens mod Cossack (Als hæmmer), men ikke mod Topik. I den sidste mark var det omvendt. Resistens mod Topik, men ikke mod Cossack. Det viser, at der er resistens mod flere midler. Derfor kan det være en god idé at udtage rajgræsfrø på sine marker og få dem resistenstestet på Agrolab. Det kan målrette valget af middel,” siger Mathias Weber, Sønderjysk Landboforening.

Mathias Weber nævner, at der er stor forskel på de udbyttetab, man kan få i rajgræsinficerede hvedemarker. I 2020 var der nogle, som simpelthen valgte at slætte deres hvedemark, fordi rajgræsbestanden var så stor, at det ikke kunne betale sig at høste hvedemarken, men derimod slætte marken, før rajgræsplanterne satte frø.

”Man kan også gå en tur i henholdsvis sine vinterhvede- og vårbygmarker. Her vil man opdage, at rajgræsplanterne i hvedemarken sætter flere sideskud og dermed kan producere tusindvis af frø pr. plante. I vårsædsmarken har rajgræs færre sideskud, og det nedsætter selvsagt frøproduktionen. Læg mærke til størrelsen af rajgræsplanterne i henholdsvis vinter- og vårsæd ved syn af marken før høst,” anbefaler Mathias Weber.

Jacob Skodsborg Jensen viser syn for sagen på en mark lige nu her ved Haderslev.

Problemet med rajgræs er meget alvorligt

Blot få resistente rajgræsplanter pr. ha kan sprede sig voldsomt, da hver plante producerer tusinder af frø. Det kan blive katastrofalt at sige ”det går nok”. En af konsekvenserne er, at man må overveje at undlade vintersædsdyrkning i flere år. Men hvad er strategien, hvad kan og skal man gøre?

”Løsningsmulighederne er komplekse, og man bør alliere sig med en knalddygtig planteavlskonsulent. En strategisk mangeårig plan er nødvendig for at få has på problemet, så man igen kan dyrke vintersæd,” siger Jakob Skodborg Jensen, Agronomy Manager i BASF Danmark. Resistensudviklingen har taget fart især i sædskifter med meget vintersæd og ved tidlig såning. Tendensen gennem mange år har været at dyrke mere og mere vinterhvede. Nu melder konsekvenserne sig.

”Det gælder om at tage flere tiltag i anvendelse for at undgå, at italiensk rajgræs tager overhånd og gør dyrkning af marken næsten umulig,” siger Jakob Skodborg Jensen. Han opridser nedenstående scenarier, man kan anvende blandt de komplekse løsningsmuligheder.

Komplekse løsningsmuligheder:

Inddrag hele sædskiftet i kampen
Bekæmpelse af italiensk rajgræs kan og bør ikke begrænse sig til vintersæden, for her er løbet stort set kørt. Hele sædskiftet bør tænkes ind. Et sted, man kan sætte ind, er i vinterrapsen. Her er herbicidet Focus Ultra det primære middel, der er særdeles effektivt mod rajgræs. Det kan følges op med Kerb, når temperaturen er stabil lav.

Har du i kornafgrøderne problemer med ALS-resistent rajgræs eller andet græsukrudt, som midlerne Cossack, Broadway, Hussar Atlantis og lignende kun har ringe effekt på. Så kan det i raps, roer, spinat m.fl. bekæmpes med fop/dim midlerne - Focus Ultra og Agil. Focus Ultra er her unik mod rajgræs. Vælges Agil mod spildkorn bekæmpes rajgræs derimod ikke.

Focus Ultra, sædskifte og vårafgrøder er derfor de steder, der effektivt kan sættes ind mod rajgræs. Er rajgræsproblemet voldsomt, så må man undlade vintersædsdyrkning i en årrække. Dyrk i stedet vårsædsafgrøder med en høj udsædsmængde, så afgrøden bedre konkurrerer med rajgræs.

En anden løsning er at dyrke bredbladede afgrøder, hvor rajgræs også kan bekæmpes med Focus Ultra. Det gælder afgrøder som f.eks. raps, roer, kartofler, majs (DIM tolerante sorter), lucerne, kløver til frø, rød- og stivbladet svingel til frø, hestebønner og ærter.

Pløje eller ej
Så er der diskussionen om at pløje eller lade være.

Italiensk rajgræs kan være 1-, 2- eller fler-årig. 1-årige kan nå at sætte frø samme år, mens 2- eller flerårig rajgræs normalt ikke sætter frø i vårafgrøder.

Hvis rajgræsfrøene ligger oven på jorden, har de begrænset spirehvile og vil spire, når det er fugtigt nok. Svampe og fugle gør det også af med nogle frø. Man kan så med fordel lade stub ligge længst muligt efter høst inden såning af ny afgrøde.

Hvis rajgræsfrøene kommer ned i jorden bliver holdbarheden større, men henfalder efter ca. 4 år. Normalt nedsættes spiringsevnen med 70 procent om året. Ved pløjefri dyrkning ses der ofte en kraftig opformering af rajgræs. Sker det kan en pløjning være effektiv, hvis stub og dermed frø placeres nede på 20-30 cm på furebunden, hvor frøene så vil henfalde.

”Det kræver, at ploven indstilles helt korrekt, så stubben vendes helt ned i furebunden. Få hjælp til det, hvis man er i tvivl”, anbefaler Jakob Skodborg Jensen. Efter ca. 4 år vil frøene så være døde og en ny pløjning kan bringe jord op, der er fri for rajgræsfrø.

En speciel problematik ved pløjning er skæve hjørner i marken, ved sammenpløjning på foragre, eller når ploven løftes ud af jorden eller sættes ned igen. På forageren bør man øge herbicid-doseringen, hvor afgrøden ikke er så tæt og dermed ikke konkurrerer så godt mod rajgræs.

”Det vigtigste er i første omgang at erkende problemet med rajgræs, før det er for sent. Er problemet meget stort, så undlad vintersædsdyrkning og læg en strategisk mangeårig plan med en dygtig konsulent. Sørg for en høj udsædsmængde i vårafgrøder, dyrk bredbladede afgrøder, hvor Focus Ultra er unik mod rajgræs, og så VÆR tålmodig og følg nøje den lagte strategiplan. Strategien må gå ud på, at ikke en eneste rajgræsplante får lov til at sprede frø,” slutter Jakob Skodborg Jensen.