Efter 138 år i familiens eje: Landmand går på pension og jorden skal bortforpagtes

Siden 1885 har bedriften været familieejet, men efter 138 år lakker det mod enden. 

Efter i år, er det slut med at dyrke de 45 hektar for 70-årige Thomas Bent Andersen, da det er blevet tid til at gå på pension og nyde den fritid der følger med. Fra næste år skal jorden forpagtes ud, og da der ikke er udsigt til, at nogen af Thomas Bent Andersen fire børn vil overtage driften senere hen, er det sidste gang, at familien Andersen høster på jorden.

Thomas Bent Andersen er afklaret med sin beslutning, men syntes stadig at det er vemodigt: 

- Hver gang jeg slutter af, der tænker jeg da, at det er sidste gang, at jeg høster det stykke. Men det er ikke noget, der sker pludseligt, det er noget, jeg har indstillet mig på det seneste år. Sådan er det for alle, uanset om man har job, landbrug eller en anden virksomhed, så slutter alting jo, siger han.

Landbruget har altid været der

Thomas Bent Andersen har boet på gården siden han var barn, hvorefter han læste til agronom og fik arbejde på Lundbæk Landbrugsskole. Derefter arbejdede han som planteavlskonsulent og var efterfølgende forstander på Vejlby Landbrugsskole, indtil han for otte år siden besluttede sig for, at han ville prøve, at være fuldtidslandmand på slægtsgården. 

- Det har altid været noget vi har haft ved siden af, fortæller Thomas Bent Andersens kone Lea Nielsen om landbruget. 

- Der hvor hans (red, Thomas Bent Andersens) forældre kunne leve af gården og have karl og pige, der har vi jo haft to indtægter for at have råd til det hele, og tilføjer at man nok ikke helt kan sammenligne dengang med nutiden. 

- Men det er alligevel tankevækkende, at man førhen kunne leve af det, og nu har man dårligt nok råd til det.

en ærgerlig sidste høst

Selvom de fleste landmænd ville ønske det, så er man ikke selv herre over vejret, og hvis det stod til Lea Nielsen, ville de gerne have haft en bedre høst at slutte af på.

- Det er en frygtelig kedelig høst at slutte af med. Da vi vågnede i morges, så regnede det igen, og Thomas er ikke engang færdige med vårbyggen endnu og der er raps der ikke er høstet endnu.

Thomas Bent Andersen selv beretter om store variationer i afgrøderne, når han kører dem ind i mejetærskeren for sidste gang.

- Der er meget forskel. Byg, havre, ærter, alt det som er sået i foråret, det giver for lidt. Hvor mod vinterafgrøderne, vinterbyg og hvede, det ser pænere ud, men det er stor variation. Jordbunden betyder rigtig meget for, hvordan udbyttet det er. Der er nogen der har næsten, har normalt udbytte på den normale jord, og nogen der har mindre på den lidt dårligere jord, siger han.

Selvom han er ærgerlig over at den sidste høst falder på så svært et år, så er han klar over, at det er en del af jobbet. Efter at haft landbrug i så mange år, har han både prøvet bedre og dårligere år.

- Sådan er det. Jeg er glad for at jeg fik sidste år med også, hvor vi havde flot udbytte og gode priser. Man skal glæde sig over de gode ting også, selvom det selvfølgelig ville være rarere hvis det var lettere. Men nu har jeg været med i 35 eller 40 år, det kan ikke engang gøre det, så jeg har prøvet både lettere og sværere høste, slutter han.