Driftsleder får udbytter ind på kortprogram - nemmere at planlægge

Simon Aakjær, driftsleder på Bornholm, har valgt at bruge dataudveksling mellem Næsgaards kortprogram og Claas Telematics software i mejetærskeren for at reducere arbejdsgange og gøre det nemt at bruge udbyttedata effektivt.

For Simon Aakjær, driftsleder på Brogaard i Åkirkeby på Bornholm, har incitamentet til at bruge dataudveksling under og efter dette års høst været, at alle markdata kommer til at ligge i samme program – og uden brug af usb-nøgle.

I dette tilfælde er programmet Næsgaard Markkort. 

Med udbyttedata i kortprogrammet er det nemlig nemmere at evaluere høsten og bruge data til videre planlægning det kommende år, fortæller Datalogisk.

Du kan sammenligne data fra år til år, fra mark til mark, planlægge fremtidige afgrøder med videre. Du får overblik, dokumentationen og faktiske tal sort på hvidt, hvilket gør det opfølgende arbejde enkelt og tidsbesparende.

- Det er vigtigt for os at arbejde i så få programmer som muligt, og at vi ikke skal ud og investere i nye systemer. Det er meget bedre, at de løsninger vi allerede bruger, ’snakker sammen’.

- Det er den vej, man skal gå. Tiden er en dyr ressource og den afhjælpes i form af færre arbejdsgange og kompatible løsninger, mener Simon Aakjær.

Simon Aakjær: - Det er vigtigt for os at arbejde i så få programmer som muligt, og at vi ikke skal ud og investere i nye systemer. Det er meget bedre, at de løsninger vi allerede bruger, ’snakker sammen’.

Synergi og færre arbejdsgange 

Med den direkte forbindelse er det muligt for Simon Aakjær at hente sine udbyttedata fra mejetærskeren ind i Næsgaard Markkort.

Dermed kan han nøjes med at arbejde med data i ét og samme system. Der er ingen mellemled eller brug af USB nøgle. Det giver færre arbejdsgange, og det i sig selv er incitament til at arbejde mere effektivt med udbyttedata.

I de sidste to år har der været stigende interesse for den direkte forbindelse mellem de to programmer, ifølge Datalogisk  og det er en prioritet at udvikle flere direkte forbindelser med eksterne samarbejdspartnere, fortæller Birger Hartmann fra Datalogisk.

- Med den stigende brug af programmer til forskellige dele af markstyringen, er der meget at holde styr på, og derfor gør vi en dyd ud af, at vores brugere kommer til at arbejde i samme program.

- Målet er at gøre det nemmere for landmanden både at navigere i og håndtere de mange data, de har mulighed for at gøre brug af, og at de kan bruge dem til at løfte produktionen, siger han.

Nem anvendelse af udbyttedata i et og samme program

Arbejdsgangen med at hente udbyttedata er sådan her: Du åbner Næsgaard Markkort programmet og vælger funktionen til dataudveksling. Så downloades mejetærskerens udbyttedata fra Claas Telematics terminalen ind i kortprogrammet, og her kan du så arbejde videre med data.

- Det gør helt sikkert arbejdet mindre omstændigt, når landmanden kan hente data ind på den måde, og når data ligger samme sted. Med den direkte forbindelse udnyttes synergier langt bedre, fremhæver Birger Hartmann.

Simon Aakjær siger, at man som landmand får kigget på så meget på data, når der er travlt under høsten, og bagefter er det en stor fordel, at man automatisk kan trække udbyttekort direkte ind i kortprogrammet og lægge et ekstra lag på.

- Det bliver nemmere at evaluere og planlægge fremadrettet. De samlede data, kan jeg bruge når jeg f.eks. skal bestemme kvækstoffordelingen, siger Simon Aakjær.

Med udbyttedata i markkortet er der desuden basis for at udarbejde tildelingskort til fx udsæd eller gradueret kvælstoftildeling, det vil sige mere præcist i marken.

- Claas funktionen er meget brugervenlig. Selvfølgelig skal man lige bruge lidt tid på at komme i gang, men det er ikke noget, der tager lang tid, siger Simon Aakjær.

Som landmand får kigget på så meget på data, når der er travlt under høsten, og bagefter er det en stor fordel, at man automatisk kan trække udbyttekort direkte ind i kortprogrammet og lægge et ekstra lag på, synes Simon Aakjær.

Fordele ved direkte dataudveksling

  • Ingen brug af usb-nøgle
  • Arbejde i ét program
  • Nemmere at arbejde med udbyttekort til evaluering og planlægning
  • Færre arbejdsgange og synergien udnyttes
  • Alle markdata samlet ét sted
  • Uploade markgrænserne fra Næsgaard Markkort til Claas-køretøjet
  • Forberedelse til præcisionsjordbrug og tildelingskort.

Kilde: Datalogisk

Faktaboks

Simon Aakjær

  • Driftsleder
  • Brogaard, Åkirkeby på Bornholm
  • 670 hektar tilhørende bedriften plus 300 hektar pasningsaftale
  • Hvede, vårbyg, rug, raps og græsfrø

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.