Driftsleder for 1.100 køer: Vi skal skovle møg, hvis vi får 20 graders frost i weekenden

Af Leo Hansen, fortalt til Peter Winther Mogensen

Den lettiske vinter er koldere og mere uforudsigelig end den danske. Derfor har vi også for snart længe siden gjort klar til vinter, så vi kan håndtere pludselige fald i temperatur og større mængder sne.

Forberedelsen begynder i december, hvor vi løfter energiniveauet i køernes ration, se får lidt mere energi til varmeproduktion på de kolde dage. Jeg foretrækker at øge energiniveauet i god tid, for køerne sætter ikke pris på pludselige foderændringer fra dag til dag.

I min sidste blog fortalte jeg om sne og kulde. De ansatte måtte oftere ind at varme sig på staldkontoret, og vi fik begrænset vores muligheder for at arbejde ude. Efter en mildere december ser det ud til, at vinteren er på vej retur. Vejrprognosen siger minus 20 grader i den kommende weekend, og det koldt selv for os i Estland.

I disse dage tjekker vi derfor op på, om alle gardiner og porte nu er lukkede eller kan lukkes, og om vandet cirkulerer godt nok i vandkarrene. Vi er også klar til at håndtere ekstra arbejde med gødning. Vi plejer at skrabe gangarealerne i kostalden, når køerne er samlet til malkning. Vi skraber møget ned i en gyllekanal, men det går ikke, hvis frosten bliver streng. Så skal møget helt ud af stalden og læsses på en vogn og køres bort. Frossent møg i en gyllekanal tager lang tid om at tø op, så det vil vi for alt i verden undgå.

Mælkeprisen får et lille løft

I Danmark faldt mælkeprisen ved årets begyndelse, men herovre fik vi et lille løft på 0,5 eurocent per kilo mælk. Acontoprisen for januar er 56,1 eurocent svarende til cirka 4,18 danske kroner per kilo mælk.

Mælkeafregningen er ikke helt sammenlignelig med Arlas afregning, for vi får en acontopris for måneden og ved månedens slutning kan den reguleres, hvis mængden af fedt og protein er forskellig fra standardtallene.

Vores mælkepris i Estland er bundet op på den gennemsnitlige mælkepris i EU, og vores pris reguleres derfor ofte lidt senere end priserne i EU-landene. Den stigning, vi får nu, udspringer derfor af den stigning som andre fik i starten af december. Når vi forhører os om forventningerne til mælkeprisen i 2023, så forventer mejeriet ikke store prisfald. Der vil nok komme en lille nedadgående korrektion, men det ser ud til, at vi kan holde nogenlunde niveau. Og det er jo vel at mærke et historisk højt niveau. Om fremtiden for den estiske mælkeproduktion lytter jeg mig til, at flere forventer, at faldet i produktionen i det vestlige Europa vil opvejes af en tilsvarende stigning i det østlige. Et bevis for det er opførelsen af et nyt mejeri, som bygges i samarbejde mellem et hollandsk og et estisk mejeri. Det skal stå færdigt i 2024, og med den ekstra kapacitet vil der mangle mælk i Estland. Det er et godt udgangspunkt for prisdannelsen, tænker jeg.

Venter på byggeriet

Byggeriet af det nye malkecenter har stået stille hen over jul og nytår. Planen er, at det skal færdigt i slutningen af måneden eller i starten af februar. Jeg er spændt på, om malkefirmaet når at blive færdige til aftalt tid.

Vi er begyndt at overveje, hvad vi skal gøre med arealet, hvor den gamle malkestald ligger. Vi har snakket om at lave faciliteter til udlevering af slagtekøer og et afsnit til afgoldning af køer. Selve malkestalden er så slidt, så det meste bare er gammelt jern. Vi kan måske beholde nogle gamle printplader og sælge nogle køletanke.