Driftsleder for 1.100 køer: En halv meter sne udskyder vores forår med to uger

Af Leo Hansen, fortalt til Peter Winther Mogensen

Vi går lidt rundt om os selv i disse dage. Udenfor ligger sneen tungt og umuliggør at vi kan starte i marken og indenfor er monteringen af det nye malkecenter ikke helt færdig endnu.

Montørerne har lovet, at de bliver færdig i denne uge. Det er småting, der mangler, men det bør de kunne nå og så skal det hele testes af. Vi håber at kunne sende de første køer igennem i næste uge.

Vi prøver at forberede os så godt vi kan til at malke ind i det nye malkecenter. Jeg har prøvet det flere gange, så jeg ved, at det kræver ekstra mandskab i den første tid. Det har vi organiseret sådan, at vi trækker på nogle medarbejdere fra markbruget, så de kan hjælpe med at genne køerne ind. Malkecentret ligger tæt på de eksisterende malkecenter, køerne skal blot dreje en anden vej, men alligevel er det ikke sikkert, at de bare går ind.

Jeg ved, at det handler meget om at tage det roligt. Man skal ikke være stresset, for så stresses køerne også, og så vælger de den modsatte vej i forhold til det, man ønsker. Så det taler vi en del om lige nu. At man skal tage det roligt.

Vi malker tre gange om dagen og fortsætter med det.

Markerne er pakket ind i sne

Medhjælperne i markbruget har god tid til at hjælpe os. I et normalår ville de være i færd med at spænde maskiner på traktorerne lige nu, men det har sneet ret meget de sidste to uger, så foråret lader vente på sig.

Lige nu ligger der en halv meter sne overalt, og den seneste uge har der været hård frost. Så der kommer til at gå tid med at tø det hele op, og så skal vandet jo væk og jorden tørres op. Normalt plejer vi at starte i marken omkring 20.-25. marts, men i år udskydes det nok to uger.

Prisprognose ser ok ud

Vores mælkepris er også begyndt at falde. Det er dog små fald, og med den meget høje pris var vi bevidste om, at der ville komme fald. Vi har spurgt mejeriet, og de forventer flere små fald før prisen vil stabiliseres først på sommeren. Og så udelukker de ikke stigninger til efteråret.

Vores afregning for oksekød er også vigende. Lige efter nytår faldt afregningsprisen med 40 eurocent per kilo, så vi lige nu får cirka tre euro per kilo slagtet vægt. Der er dog forskel på køernes slagteform og vægt, så gennemsnitsprisen dækker over en spredning.

Lige nu sender vi vores slagtekøer til Polen. Der slagtes ikke meget kvæg i Estland. I stedet er der tradition for eksport af slagtekvæg til Polen og Litauen. Esterne har traditionelt set spist mere gris og fjerkræ, så oksekødet har ikke det store fokus.

To tyre på planen

Vi bruger udelukkende dansk genetik i besætningen og gør det nok lidt anderledes end andre. I samarbejde med danske VikingDanmark udvælger jeg nogle tyre, som matcher vores mål for avlsarbejdet. Vi avler meget efter holdbarhed og dernæst værdistoffer i mælken. Det er meget tydeligt, at vi vil blive afregnet mere og mere efter indholdet af fedt og protein i mælken i fremtiden, så derfor jagter vi høje procenter.

Men i stedet for at bruge mange tyre og matche dem individuelt med køerne, så bruger vi den samme tyr til mange køer for at få noget mængde på. Lige nu bruger vi den samme kønssorterede tyr til kvierne og den samme tyr til alle køerne, som vi vil avle videre på. De køer, som ikke skal bruges i fremtiden, insemineres med dansk blåkvæg.

Og lige præcis her har vi været vidne til en udvikling. Da vi startede med at bruge kødkvæg på malkekvæg var det ikke særlig udbredt i Estland. Men i dag bruges det af flere og flere, da både mælke- og kalveproducenter kan se, at kalvene klarer sig bedre med slagteresultater og dermed forbedret indtjening.