Der er flest John Deere-traktorer blandt de nyregistrerede traktorer på det danske marked i år.
Men Case IH har med en rigtig klassiker, Puma 240, den mest indregistrerede enkeltmodel indtil videre i år.
Det står klart efter, at DBI IT har frigivet de nyeste indregisteringstal på sitet for den slags, bilstatistik.dk, hvor branchefolk følger udviklingen.
Modellen har en markedsandel for landbrugstraktorer på mellem 6-7 procent af markedet med 55 enheder med John Deere 6R 250 på andenpladsen med 44 enheder fra 1. januar til og med juli måned.
Tredjepladsen går til Deutz Fahr 7250 med 40 enheder, mens New Hollands T7.270 indtager fjerdepladsen.
I alt har John Deere hele tre 6R-modeller med i top ti, mens det kan bemærkes, at Valtra også klemmer sig ind i top ti med den nye Q-model – som altså har givet mærket en del opmærksomhed i klassen for mellemstore traktorer.
Fendt’s 900 serie er også repræsenteret med 942.
Med de nyeste tal fra juli viser den foreløbige tendens et lidt mindre traktormarked i år. Således er indregistreringerne af nye landbrugstraktorer i Danmark foreløbig faldet med cirka 10 procent i år.
Relaterede artikler
Kommentarer