Danfoil får luft under vingerne

Den nordjyske sprøjteproducent Danfoil arbejder på præcisionssprøjtning med droner, men kapaciteten skal op.

Præcisionssprøjtning med droner er en af de fremtidige teknologier, som den nordjyske sprøjteproducent Danfoil arbejder på. Som et led i GUDP projektet CROPDrone arbejder Danfoil for tiden på en sprøjtebom med den vandbesparende forstøverteknologi, som virksomheden er kendt for.

- Vores vandbesparende dyse passer godt ind i en sprøjtedrone, hvor bæreevne sætter begrænsningen for dronens kapacitet. For at droneteknologien for alvor kan blive interessant, skal kapaciteten op, siger direktør hos Danfoil, Martin Dyhrman Sørensen og tilføjer, at den største udfordring for implementeringen af sprøjtedroner i EU er afdriftproblematikken, Konventionelle dyser kan ikke levere en tilstrækkelig afdriftreduktion ved lave væskemængder. Det problem forsøger Danfoil at løse, men det er ikke nogen let opgave.

- Vores dyser kan levere en 90 pct. afdriftreduktion ved blot 50 l/ha, hvilket er unikt på markedet, men propellerne på dronerne skaber yderligere turbulens, som vi ikke kender fra den almindelige marksprøjte. Så det giver nogle nye udfordringer, der skal løses, før vi er flyveklar, siger Martin Dyhrman Sørensen.

Også på anden vis arbejdes der for at øge implementeringen af præcisions sprøjtning.

- Vi har en strategi, hvor vi bytter ældre Danfoil sprøjter ind og opgraderer dem til 2023 teknologi. Så køber man en brugt sprøjte direkte fra fabrikken, så får man faktisk en bedre sprøjte, end da sprøjten var ny, siger Martin Dyhrman Sørensen.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.