Bliver kalvene godt nok immuniseret?

Af Lin Poulsen, kvægrådgiver, VKST

Den nyfødte kalv er født uden antistoffer og er i høj grad ubeskyttet mod smitte fra dens omgivelser. Det skyldes, at fosterhinderne hos kvæg ikke transporterer antistoffer fra ko til foster. Kalvens immunisering sker kun ved optagelse af immunoglobuliner (IgG) fra råmælken gennem den nyfødte kalvs ’umodne’ tarmslimhinde. Dette kan kun ske i kalvens første levetimer. Passagen reduceres kraftigt efterhånden som tarmen ’modnes’ i løbet af kalvens første levedøgn.

For at kalvene opnår en tilstrækkelig immunisering, ønsker vi, at de får tildelt mindst 300 g igG indenfor seks timer efter fødslen. Det øger overlevelsesevnen og forbedrer fodereffektivitet og produktionspotentiale.

Vi er nødt til at tjekke kalvenes optagelse af IgG

For at holde øje med niveauet af IgG hos kalvene kan man ved en simpel metode måle BRIX-% i serum. Dyrlægen kan ved besøg udtage blodprøver af kalve i en veldefineret aldersgruppe. Prøverne kan tages fra 24 timer efter 1. råmælkstildeling og frem til kalvene er otte dage gamle. Prøverne kan enten centrifugeres og undersøges med det samme eller stilles i køleskab til næste dag, hvorved serum skilles fra de øvrige blodkomponenter. BRIX-% måles ved at placere en dråbe serum på BRIX-målerens linse. Det er præcis samme apparat, som anvendes i mange besætninger til vurdering af råmælkskvalitet og indhold af tørstof i mælk.

Vi opdeler kalvenes niveau af IgG og BRIX-% i serum i fire klasser (supergod, god, acceptabel og ringe) for at vurdere den enkelte besætnings niveau. Vi ønsker, at 70 procent af kalvene opnår supergod eller god kvalitet af immunisering svarende til en BRIX-% i serum på mindst 8,9.

Mange besætninger lever antageligt ikke op til ovenstående kvalitetskrav. I Ko-Videns Kalvegruppe målte vi i forbindelse med et besætningsbesøg for nylig på serumprøver fra 29 kalve. Kun fem procent af kalvene havde supergod IgG status, cirka 30 procent lå i kategorien god kvalitet, 45 procent af kalvene havde et acceptabelt niveau, og 20 procent af kalvene havde en ringe IgG status. Den svigtende kvalitet af immuniseringen understreger, at det er noget, vi alle bør være meget mere opmærksomme på fremad- rettet.

Mængden og kvaliteten af råmælken, men særligt tiden fra fødsel til tildeling af den første råmælk er afgørende for, om kalven får den tilstrækkelige mængde immunoglobu- liner.

Faktorer, som kan påvirke mængde og kvalitet af råmælken

Stress kan have stor indflydelse på goldkøernes foderoptagelse og kan have en negativ effekt på råmælksproduktionen. Stress kan f.eks. opstå i sommervarmen, hvor goldkøerne æder mindre. Goldkøernes laktationsniveau påvirker kvaliteten af råmælk. Tredjekalvs- og ældre køer giver ofte mere og bedre råmælk. Hvis man mangler råmælk, kan det være en fordel at teste og evt. gemme råmælk ikke alene fra 1.-, men også fra 2. udmalkning.

Tiden fra kælvning til 1. udmalkning af råmælken har indflydelse på indholdet af IgG i mælken. Tidlig malkning øger indholdet af IgG. Opbevaringen af råmælk kan påvirke kvaliteten af råmælken. Råmælken skal ikke stå ukølet i længere tid, da bakteriepopulationen dermed vokser.

Flere tildelinger af råmælk kan forbedre resultaterne

Målet er som tidligere angivet at tildele kalven mindst 300g IgG kort tid efter fødslen for at den bliver immuniseret optimalt. Hvis koncentrationen af IgG i råmælken er lav, er det ikke nok at tildele kalvene én gang råmælk. Ved en BRIX-% på for eksempel 19 i råmælken, skal kalven tildeles omkring seks liter for at få 300g IgG. Dette kan ikke lade sig gøre ved en enkelt fodring. Løsningen kan være tildeling af 3-4 liter så hurtigt som muligt efter fødslen og tildeling af yderligere 2-3 liter inden for de første seks timer. Anden tildeling af råmælk bør ikke gives med sonde! Brix-måling af råmælken kan hjælpe os til at justere tildelingen, så vi sikrer god immunisering.