Stabile avlsbestande er forvarsel om, at griseproduktionen i Europa igen vender rundt og stiger i omfang.
Slagtningerne i EU er i årets første fem måneder faldet med 8,9 procent som udtryk for, at grisebestandene har været på hastig retræte.
Men den udvikling fortsætter ikke, vurderede Karsten Flemin, markedsanalytiker hos Landbrug & Fødevarer, da han tirsdag var blandt indlægsholderne på Danske Svineproducenters årlige bankseminar, der samlede bankrådgivere og økonomiske rådgivere fra landboforeninger.
- Til september får vi nye svinetællinger, da er min forventning, at vi begynder at se avlsbestandene stabiliserer sig. Vi har set en tælling fra Danmark fra 1. juli og en tysk tælling fra maj, og da så vi, der fortsat er et fald i avlsbestanden i forhold til for et år siden, men den stabiliserer sig i forhold til sidste tælling, og det billede tror jeg også, vi kommer til at se i de øvrige EU-lande, sådan at avlsbestanden begynder at stabilisere sig i forhold til for tre-fire måneder siden, men stadig lidt under sidste år, sagde han og pegede samtidig på, at soslagtningerne er på et meget lavt niveau i Europa.
- Det tyder på, at vi formentlig får lidt mere produktion i 2024, men afrikansk svinepest sætter virkelig en limit for, hvor meget det vil stige. For man skal virkelig være modig for at investere i de områder, hvor der er afrikansk svinepest.
Karsten Flemin forventer foruden en stigende europæisk produktion af grisekød næste år også en bedre eksport som følge af en muligt faldende produktion i USA og Kina.
- Men vi vil også se lavere grisekødspriser i 2024, end vi har set i 2023, sagde han og kom ved samme lejlighed ind på de noteringsforskelle mellem den danske og øvrige europæiske grisenoteringer, der er set i løbet af året.
- Jeg kan aldrig huske, at vi har set den danske pris, der lå så langt under de andre landes afregningspriser. Hvorfor ligger vi så langt under de andre, spurgte han og opremsede nogle af de forklaringer, han mente var afgørende på noteringsforskellen, der i længere perioder har været over tre kroner.
Det drejer sig blandt andet om dårlige eksportpriser til Asien, der har ramt Danmark meget hårdt, idet omkring 50 procent af dansk grisekød sendes til regionen.
Høje grisepriser ved direkte salg til supermarkedskæder stiller danske slagterier dårligt, idet de i modsætning til europæiske konkurrenter kun har et lille udbud af supermarkedskæder at sælge kødet til.
Grundet pæn forsyningsgrad har forædlingsindustrien heller ikke været en redning, og høje omkostninger på slagterierne i Danmark spiller også ind på de store noteringsforskelle.
Karsten Flemin benyttede dog også lejligheden til at fremhæve den danske grisesektor for at have de laveste produktionsomkostninger, veterinære forhold, der sikrer meget stor markedsadgang og effektive slagteanlæg, der hurtigt kan omstille sig, hvis et nyt og attraktivt eksportmarked melder sig på banen.
Endelig er Danmarks manglende bestand af vildsvin også en vigtig parameter, som til gengæld kan ramme store grisenationer som Frankrig og Spanien, der med store bestand af vildsvin ifølge Karsten Flemin potentielt kan blive de næste ofre for den frygtede grisesygdom, der i øjeblikket spreder sig hastigt i Østeuropa i tamsvinbesætninger.
