I sommer besluttede EU-Kommissionen, at der skal sendes 3,3 milliarder kroner ud til europæiske landmænd i finansiel nødhjælp. Danske landmænd får 47 millioner kroner af dem, og de bliver udbetalt senest 31. januar næste år. Først senere skal det besluttes, hvordan de skal fordeles, men ministeren peger i svar på, at særligt kvægsektoren har været ramt af udfordringer i år.
Senest om lidt over en måneds tid skal Danmark have meddelt EU-Kommissionen, hvordan 47 millioner kroner fra EU’s landbrugsreserve skal fordeles blandt danske landmænd.
De 47 millioner kroner er den danske del af den pakke på 3,3 milliarder kroner, som EU-Kommissionen i juli meddelte, er på vej til landmænd som ”finansiel nødhjælp”. Det er markedsmæssige udfordringer, som krigen i Ukraine, ugunstige vejrforhold, høj inflation og eftervirkninger fra covid-19, som er årsagen til den økonomiske hjælpepakke fra EU.
Det er op til medlemslandene selv at bestemme, hvordan pengene skal fordeles, til hvilke sektorer, og hvilke geografiske områder.
I et skriftligt svar i Folketinget, lyder det fra fødevareminister Jacob Jensen (V), at det endnu ikke er besluttet, hvordan pengene skal fordeles i Danmark. I Danmark er det forligskredsen bag landbrugsaftalen fra 2021, som skal beslutte, hvordan midlerne skal fordeles.
Sikkert synes det dog, at Danmark ikke kommer til at gøre brug af muligheden for national medfinansiering. Det vil sige at toppe EU-midlerne af med nationale midler, som Kommissionen ellers har givet landene mulighed for.
- Regeringen lægger vægt på, at muligheden for national medfinansiering begrænses mest muligt, lyder det fra fødevareministeren i sit skriftlige svar, som er til SF’s landbrugsordfører Carl Valentin.
I sit spørgsmål til ministeren, lyder det, at SF er bekymret for at støtte landbrugsproduktion, der er ”meget klimatung”. SF vil som udgangspunkt helst støtte klimavenlige og særligt plantebaserede og økologiske produktionsformer, lyder det.
- Jeg noterer mig, at SF ser behov for fokus på omstilling frem for støtte til produktioner med særlige problemer, lyder det i ministerens svar.
Det er tørken, der i sær ramte i maj-juni, som er årsagen til, at danske landmænd får del i krisepengene. Ministeren peger i sit svar på, at især kvægsektoren har været ramt.
- I en dansk sammenhæng har der i forsommeren 2023 blandt andet været udfordringer i forhold til vegetabilske afgrøder og i forhold til at sikre foder i kvægsektoren, herunder den økologisk kvægsektor.
- Den ekstraordinære støtte vil ikke i sig selv løse udfordringerne for landbrugerne som følge af tørken,
da der alt andet lige er tale om et begrænset beløb til rådighed for Danmark, lyder det i ministersvaret, der fremhæver, at man allerede tidligere i år har lavet tørkeinitiativer, som skal hjælpe landmænd.
Også i 2022 blev der uddelt krisehjælp fra EU. Dengang var beløbet lidt større. Og i Danmark var det 77,4 millioner kroner, der blev uddelt i EU-krisehjælp.
Det førte til, at danske landmænd på tværs af alle sektorer fik et beløb på 41,09 kroner pr. hektar i omdrift. Landmænd med under 55 hektar kom dog ikke i betragtning til den særlige krisestøtte, hvilket førte til kritik fra Familielandbrugssektionen i L&F.
Senest den 30. september skal Danmark meddele EU-Kommissionen den danske anvendelse af den ekstraordinære støtte. Udbetaling af støtten skal være sket senest den 31. januar 2024.
